Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Lighthouse-bygmestre forsøger igen at nå 142 meter

Med en fundering af særlige tometerpæle kan Lighthouse-tårnet muligvis bygges op i 142 meter.

Så er tårnet på vej.

Efter flere års gentænkning er planen for Lighthouse 2.0 netop sendt i forhøring, og den ene af bygherrerne, Rune Kilden, kan nu være langt mere konkret om projektet.

F.eks. om byggetiden.

»Lokalplanen er formentlig færdig til december i år, og så er der en byggetid på ca. tre år. Så Lighthouse kan stå færdig i slutningen af 2021 eller starten af 2022. Nogle af sidebygningerne vil dog formentlig være færdige lidt før end tårnet,« siger Rune Kilden.

Vi tager faktisk de allerdyreste kvadratmeter og giver til fællesskabet.
Rune Kilden, bygherre på Lighthouse 2.0

Det er Kilden & Hindby, der i samarbejde med Domis Ejendomme ved Claus Hommelhoff bygger Lighthouse.

Lighthouse-byggeriet trappes ned fra 14 og 11 etager til to etager ind mod de øvrige byggerier. Diagram: Fra Aarhus Kommunes debatoplæg

Den samlede byggesum for Lighthouse 2.0 vil være ca. 2 mia. kr., og selv om den oprindelige tårnhøjde på 142 meter blev opgivet af tekniske årsager og afløst af et tårn på ca. 130 meter, så arbejdes der nu igen på at nå helt til tops, oplyser Rune Kilden:

»Når nu Lighthouse bliver en offentlig platform, kunne det være sjovt, hvis vi kan komme op til den oprindelige højde på 142 meter igen, og en af de funderingsmetoder, vi kigger på, vil give os den mulighed. Metoden er ganske vist dyrere, men til gengæld kan vi komme højere op. Det er en metode, hvor der bores pæle på to meter i diameter ned i 50 meters dybde, og der vil være behov for 25 af den slags pæle. Det er vi ved at undersøge,« siger Rune Kilden.

Den anden metode er at hamre flere mindre pæle ned, som det sker for mange byggerier i Aarhus.

Visuelt udtryk

I forhold til et tidligere projekt er der tale om et slankere tårn, men til gengæld er sidebygningerne højere.

»Man kan sige, at vi omfordeler kvadratmeterne. Det gamle projekt havde et meget tykkere tårn og færre kvm i sidebygningerne, og vi vil rent arkitektonisk gerne have et slankere volumen i et tårn med et fodaftryk på ca. 600 kvm, og så laver vi sidebygningerne med de rette proportioner i forhold til det visuelle udtryk,« siger Rune Kilden.

På en rejse

Han er godt klar over, at den plan kan give debat i forhold til naboerne:

»Og det er vi parat til, for nu har jeg været med på en rejse, der begyndte, da der endnu ikke boede mennesker på Aarhus Ø, og jeg synes, vi skal passe på med at få en debat, hvor der er nogle mennesker, som er glade for at bo der, som helst ikke vil have, at der flytter flere mennesker ind i området. Folk skal huske på, at de har købt en egen matrikel, men de har jo ikke købt et patent på, at der ikke kan ske forandringer i området,« siger Rune Kilden og fortsætter:

»Når vi laver et så markant byggeri, så er det ikke kun til naboerne, men til hele byen. Den udsigtsplatform og restaurant, vi laver i toppen, bliver for alle,« siger Rune Kilden med tilføjelsen:

»Vi tager faktisk de allerdyreste kvadratmeter og giver til fællesskabet.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Test: Boomboxen er tilbage!
Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder. 
Se flere
Sydfynsk familie er 98 procent selvforsynende: »Vi forsøger at undgå at være hellige, men vi er meget stolte«
Familien Egelund-Vermehren på Sydfyn har fundet værdi i 50'ernes sparsommelighed og nøjsomhed. 600 kvm køkkenhave, eget dyrehold og strømforsyning sikrer, at de sjældent skal på indkøb. 
Se flere
Tillidskrise i Retten i Aarhus
Omkring halvdelen af medarbejderne i Retten i Aarhus udtrykker i en måling, at der er ringe eller ingen tillid mellem dem og retspræsident Bodil Ruberg. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her