Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Lockout vil tømme hospitalerne for patienter

Der bliver tomt på hospitalsgangene, hvis den varslede lockout går i gang den 10. april

Aarhus Universitetshospital, her Tage Hansens Gade Aarhus, kan blive lammet af den varslede lockout. Arkivfoto: Helle Arensbak

Der bliver langt mellem patienterne på Aarhus Universitetshospital (AUH), hvis overenskomstforhandlingerne ender med lockout i april.

Fakta

Undtaget fra lockout på Aarhus Universitetshospital er:

  • livsvigtige operationer og andet akut som fødsler og kræftbehandling,
  • psykiatrien,
  • abortsamrådssekretariat,
  • det præhospitale område, herunder akutlægebiler,
  • udgående palliativt team,
  • Dansk Center for Partikelterapi,
  • Projektafdelingen DNU,
  • Teknisk Afdeling - herunder DNU Sektionen, tegnestuen og teknisk stab.

Lockouten kan træde i kraft den 10. april ved døgnets begyndelse.

Mandag udsendte Danske Regioner arbejdsgivernes konkrete lockout-varsler fordelt på hospitaler og afdelingen. Hospitalerne i Region Midtjylland er alle udpeget til lockout, og AUH, som er regionens største hospital, vil som ventet i så fald kun håndtere livstruende og akutte behandlinger.

»Det vil ikke være mange medarbejdere på AUH i tilfælde af en lockout. Arbejdsgiverne har udtaget revl og krat,« siger fællestillidsrepræsentant for knap 4.000 sygeplejerskerne og radiograferne på AUH, Jacob Gøtzsche.

Overlægerne på AUH mener, at lockout-varslerne er voldsomme.

»Ledelsen af regionen sidder med alle esserne. Det er voldsomt, at politikerne går så hårdt til os samtidig med, at vi lige har fået varslet nye besparelser i Region Midtjylland. De kommende besparelser vil betyde, at vi skal løbe endnu hurtigere. Samtidig er tonen fra arbejdsgivernes side ubehagelig, og den dræner energien blandt medarbejderne,« siger Niels Juul, tillidsrepræsentant for overlægerne på AUH.

Lockout-varslet kommer ikke bag på de faglige organisationer, da Danske Regioner allerede i sidste uge varslede en omfattende lockout. I løbet af denne uge skal parterne mødes for sammen at planlægge et nødberedskab. Forhandlingerne mellem arbejdsgiverne, Danske Regioner, og fagforeningerne i Sundhedskartellet, brød sammen den 27. februar. Efterfølgende varslede fagforeningerne strejke på bl.a. røntgenafdelingerne fra den 4. april.

Håber på løsning

Ifølge Anders Kühnau (S), som er formand for regionsrådet i Region Midtjylland og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, betyder strejkevarslet, at hospitalerne langt fra vil kunne fungere.

»De 10-15 pct., som organisationerne meget målrettet har udpeget til strejke, er uundværlige for resten af hospitalsdriften. Der må komme bevægelse på begge sider af forhandlingsbordet, så vi undgår strejker og lockout. Sundhedspersonalet udfører hver eneste dag et stærkt stykke arbejde, så lad os nu sørge for en fornuftig aftale,« advokerede Anders Kühnau mandag.

Sygeplejersker på AUH er klar til konflikt

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her