Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Tre byer med BRT-busser

BRT-busser findes i mange udgaver i Europa. Her er tre eksempler fra Aalborg, København og Malmø.

Sidst i 2021 skal +Bus i Aalborg efter planen være køreklar.

Busserne skal køre en vest-øst-rute fra Vestre Fjordpark gennem centrum til det nye universitetshospital med 23 stoppesteder undervejs.

Mellem banegården i centrum og universitetshospitalet kører busserne i deres egen bane. Mod vestbyen kører busserne trængselsfrit, men sammen med f.eks. vare- og servicekørsel.

Busserne vil være op til 24 meter lange, og de har plads til 150-200 passagerer. Hastigheden er op til 50 km/t. og i gennemsnit 21-22 km/t.

Projektets omkostning er samlet set 510 mio. kr., der fordeler sig over årene 2018-2021. Projektet finansieres med en egenbetaling fra Aalborg Kommune på 245 mio. kr., et bidrag fra Region Nordjylland på 15 mio. kr. og en statslig medfinansiering på 250 mio. kr.

I øjeblikket er projektet i en lokalplansfase.

23. april 2017 erstattede 5C-busserne linje 5A i København og blev dermed den første BRT-lignende buslinje i Danmark.

Linje 5C kører på strækningen mellem Herlev Hospital og Københavns Lufthavn, som er nordens travleste buslinje med ca. 20 mio. årlige passagerer. Med lanceringen af linje 5C er der en forventning om en passagervækst på 5 pct. svarende til ca. 1 mio. passagerer årligt. Det forventes, at 5C kan transportere op til 2.200 passagerer pr. retning pr. time.

Busserne, der kører på biogas, er 18,7 meter lange og 2,5 meter brede – til sammenligning er letbanen i Aarhus ca. 2,65 meter bred – og busserne i København har plads til 147 passagerer. I Linje 5C kan man frit kan gå ind og ud af bussens fem døre, og dørene åbnes ved at trykke på en knap ligesom i et S-tog. På dele af ruten kører Cityline i sit eget spor, så busserne kan komme hurtigt gennem trafikken og forbi bilkøerne.

Cityline på 5C er bestilt og betalt af Herlev Kommune, Københavns Kommune og Tårnby Kommune. Kommunerne har samtidig investeret i at opgradere stoppestederne med nye læskærme og digital trafikinformation. Der er samlet investeret 185 mio. kr. i Cityline.

Malmø indførte 1. juni 2014 buskonceptet Malmø Expressen.

Expressen er 24 meter lange ledbusser med gas og el-hybridteknik af mærket Van Hool, som er håndbygget i Belgien. Og bustypen er i øvrigt den samme, som kører i Metz i Frankrig, den type, som Aalborg er inspireret af.

Malmø Expressen kører angiveligt på 10 af de 16 km strækning i egne baner og prioriteres i en række lyskryds, så bussen kan komme hurtigere frem.

Malmø Expressen er tænkt som en forløber for en letbane, som vil kunne anvende den samme infrastruktur med midterlagte baner og perronlignende stoppesteder. Der er angiveligt tale om en gammel bybuslinje, hvor der er bygget tre særlige BRT-stationer ud af de mange stoppesteder, så ligesom i København er der ikke tale om et 100 pct. BRT-system.

Ifølge definitionen kræver et ægte BRT-system bl.a., at der er egen busbane helst i midten af vejbanen, perroner i niveau som ved et S-tog og prioritering i vejkryds.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Test: Boomboxen er tilbage!
Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder. 
Se flere
Den oversete vin-region: Frankrig og Italien gør klogt i at kigge mod vest
Der er ikke mange, som tænker hvidvin og Spanien i samme sætning. Men selv om spanske vine generelt er mere frugtige og ligefremme i stilen end franske og italienske hvidvine, så kan flere af dem konkurrere på kvalitet og især pris. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her