Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Løkke: Gellerupparken viser vejen ud af ghettomørket

Lars Løkke Rasmussen ser Gellerupparken som eksempel på den forvandling af et ghettoområde, regeringen ønsker.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte Gellerupparken i Aarhus. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Gellerupparken er godt på vej til at blive forvandlet fra et udsat boligområde til en tryg og attraktiv del af Aarhus.

Sådan lyder det fra landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), der torsdag eftermiddag er på besøg i boligområdet i det vestlige Aarhus.

- Jeg kan se mærkbare forandringer, siden sidst jeg var her: Boligblokke rives ned, investorer er klar til at investere i ejerboliger og privat udlejning, og der kommer nyt erhverv ind i Gellerup, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han har inviteret sig selv på besøg, en uge efter at regeringen lancerede et udspil, der skal gøre op med ghettoområder og parallelsamfund inden 2030.

Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening har vedtaget en helhedsplan for Gellerupparken. Planen har blandt andet betydet, at fem boligblokke med over 300 boliger er revet ned.

Lars Løkke Rasmussen ser den igangværende forvandling af Gellerupparken som eksempel på, at regeringens mål er realistiske.

- Der er en stemning af, at nu vil vi forandre denne del af Aarhus. Det vidner om en beslutningskraft, der godt kan tjene som forbillede andre steder i landet, siger han.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte Gellerupparken i Aarhus. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Statsministeren møder blandt andre direktør Morten Brixhuus fra selskabet Svanen Gruppen, der er i gang med at opføre 428 blandede boliger.

Når planen er realiseret, vil andelen af almene boliger i området være bragt ned til 30 procent.

- Det er faktisk mere ambitiøst end den plan, regeringen har på Danmarks vegne, som siger 40 procent almene boliger, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren besøger også nærpolitistationen i indkøbscentret City Vest.

- Politiet siger, at de stadig har nok at rive i. Men oplevelsen er, at tingene flytter sig den rigtige vej, siger Lars Løkke Rasmussen, efter at han har spist kanelsnegle sammen med nogle af de 24 betjente på stationen.

Overblik: Gellerupparken er en ghetto under forandring

Han præsenteres også for Bydelsmødrene - en gruppe kvinder, som hjælper andre kvinder, der ikke kommer så meget ud.

- Det har været en fantastisk oplevelse at mødes og drikke kaffe - endda på kvindernes internationale kampdag - med de her bydelsmødre, der tager ansvar for nogle af de kvinder, som sidder lidt mere isoleret.

Fredag besøger statsministeren et andet udsat boligområde, Motalavej i Korsør.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Test: Boomboxen er tilbage!
Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder. 
Se flere
Den oversete vin-region: Frankrig og Italien gør klogt i at kigge mod vest
Der er ikke mange, som tænker hvidvin og Spanien i samme sætning. Men selv om spanske vine generelt er mere frugtige og ligefremme i stilen end franske og italienske hvidvine, så kan flere af dem konkurrere på kvalitet og især pris. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her