Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

»Kunst kan sætte sindene i kog«

Kunstneren Peter Brandes er i Grenaa for at sætte en ny udstilling op i Pavillonen og for at forklare, hvorfor man ikke bare kan flytte et kunstværk efter tidens tendenser.

Kunstneren Peter Brandes er i Grenaa for at udstille i Pavillonen og for at tale om sin omstridte skulptur, ”Ofrende”. Egentlig er det en misforståelse, at den hedder sådan, siger han. Han kaldte den selv oprindeligt på franske ”Ofrande”, offergave, og det blev på dansk ”Ofrende”. Den burde bare hedde ”Offer”, siger han, og vil prøve at få den omdøbt. Foto: Ernst van Norde

Ofring er et stærkt tema for kunstneren Peter Brandes’ hele virke.

Men det betyder ikke, at Grenaa Kommune får lov til at ofre hans tre meter høje skulptur, ”Ofrende”, væk fra Torvet i Grenaa, bare fordi man, som han siger, underlægger sig »den tendens, der præger tiden lige nu, med, at ting bare skal væk og væk og skiftes ud.«

Det er en usund tendens, mener han.

»Den er med til at gøre os rodløse. Derfor er jeg næsten pr. definition imod at flytte et kunstværk, hvis det bare er et lune, man er underlagt: Nu skal vi have en café, en pølsevogn eller en kiosk. Hver gang der kommer en ny stadsarkitekt, skal han jo have sat et mærke et sted,« konstaterer Peter Brandes, mens han sidder med en kop kaffe i caféen i byens kulturhus, Pavillonen.

Nu har jeg sagt, at den inden for ni måneder skal sættes op på Torvet igen på et af mig udvalgt sted.
Peter Brandes, kunstner

Her er han sammen med en række hjælpere i gang med at etablere en udstilling med 50 af sine værker, der alle handler om en ganske bestemt ofring: ”Det Gamle Testamentes” fortælling om Abraham, der får besked om at ofre det kæreste, han har, nemlig sønnen Isak, på Moriabjerget, omsat i maleri, skulptur, grafik og keramik.

Det er også den fortælling, der ligger bag det omdiskuterede kunstværk, der står i vejen for en omlægning af pladsen foran det gamle arresthus og kirken.

Ofring er et stærkt tema for kunstneren Peter Brandes´ hele virke. Foto: Ernst van Norde

»Jo mere vi underlægger os de der temporære, øjeblikkelige indskydelser – nu skal det forskønnes, de træer væltes, og de lys sættes op dér – jo mere afhængige bliver vi af et frihjul, der kører med fantastisk hast, hvor vi bliver slynget rundt. Der er der ikke nogen stabilitet længere,« mener den 73-årige kunstner.

»Monumenter på en plads kan vi genkende. Vi ved, hvor Jellingstenene står, og vi ved, at vi har en heltekonge på Kronborg. Ikke at jeg skal sammenlignes med ham. Jeg kan også sige, at vi ved, hvor Dybbøl Mølle står. Et hvilket som helst byrum har brug for et fixpunkt – ligesom kirken med sit ur.«

Pasta eller ris

Skulpturen ”Ofrende”, som kom til Torvet i Grenaa i 1995, er blevet et varmt emne i byen. Foto: Lokalavisen

Pavillonen i Grenaa

Udstilling med Peter Brandes

Den 73-årige kunstner Peter Brandes er internationalt anerkendt for sine malerier, fotografier, keramik, glasmosaikker, skulpturer og grafikker.

Han har udsmykket en lang række kirker både herhjemme og i udlandet, og han afslutter til sommer et stort arbejde med 64 glasmosaikruder til Biola University i Los Angeles.

Hans kone, maleren Maja Lisa Engelhardt, har lavet en forgyldt væg på 5 gange 10 meter til samme universitet i deres første kunstneriske samarbejde.

De bor mest i Paris, hvor de har købt Asger Jorns hus, men har også bolig i Dublin og på Sjælland samt et atelier i Odense.

Det er Grenaa Kunst- og Musikforening, der står bag udstillingen med Peter Brandes’ værker på Pavillonen i Grenaa.

Udstillingen fokuserer på Grenaa-skulpturen ”Ofrende”, der lige nu står i depot, og de værker, som kunstneren har lavet over samme tema.

Der er fernisering onsdag kl. 17 med taler af biskop Henrik Wigh Poulsen, Aarhus Stift. Udstillingen varer til den 3. april.

Samme dag kl. 19.30 vil Peter Brandes holde foredrag om sin kunst og ”Ofrende” i Pavillonen.

Billetter á 100 kr. købes på fof-djursland.dk

Torvet i Grenaa har altså ”Ofrende” i form af en tre meter høj bronzeskulptur af Isak – eller Isaac, som Peter Brandes egentlig foretrækker at stave det bibelske navn – der er klar til at blive halshugget. Den blev indviet af dronning Margrethe i 1995 og førte i øvrigt til, at Peter Brandes siden lavede en fem meter høj krukke til hende, som i dag troner i Marselisborg Slotspark.

»Denne udstilling i Pavillonen, som jeg er blevet inviteret til at lave, handler om den figur. Man har besluttet sig til, at pladsen skal renoveres, som man siger, så der skal bruges en masse penge. Bl.a. har man tænkt sig, at der skal være en café lige netop der, hvor skulpturen står, og derfor vil man flytte den,« fortæller han med en smule indignation i stemmen.

»Ikke nok med det, man har også fundet ud af, at der er nogen i byen, som synes, at den er grim. Det vil der altid være, nogen kan lide pasta, andre ris. Der er ikke noget som kunst, der kan sætte sindene mere i kog. Principielt vil jeg fastholde, at skulpturen stod godt, for ellers havde jeg ikke sat den der. Nu har man så tænkt, at den skal flyttes et helt andet sted hen. Men du kan ikke bare skalte og valte med kunstværker af en vis karat, der er lavet af en anerkendt kunstner – hvilket jeg er.«

Det ved kommunen godt, understreger han. Så i første omgang blev han spurgt, om den kunne komme i depot, mens man finder ud af, hvor den så kan komme hen.

»Det må de ikke, siger jeg så. Jeg vil ikke have den flyttet et andet sted hen, medmindre jeg får nogle helt klare betingelser. Jeg kunne med juraen i baghånden godt forlange, at den skulle blive stående, men nu har jeg sagt, at den inden for ni måneder skal sættes op på Torvet igen på et af mig udvalgt sted. Den skal blive stående i samme kontekst, det er det, den er skabt til.«

Skabt til pladsen

Det var en offentlig opgave, Peter Brandes fik af Grenaa Kommune og Djursland Bank.

»Jeg blev bedt om at skabe en væsentlig skulptur til den plads. Så har jeg studeret pladsen nøje, forholdt mig til de bygninger, der er. Jeg tog udgangspunkt i arresthuset og kirken. Den ene har at gøre med lov og orden, den anden med tro. Altså en juraens lov og en hjertets lov,« siger han, der altid har været optaget af den antikke tid, nordisk mytologi og kristendommen.

Tre temaer, som han suger sin næring og kraft fra.

»Der er ikke noget bedre billede af, hvor irrationel tro er, end ved at slå sin egen søn ihjel, sådan som Abraham gjorde. Det ville et hvilket som helst fornuftigt menneske aldrig gøre. Derfor har du i den historie et helt fantastisk billede på, hvad tro er. Tro er galskab – noget, hvor man kan flytte bjerge, noget som har en kraft, som ikke engang magnetfeltet har.«

En skulptur med mange lag

Der er meget andre symboler i fortællingen om Abraham og Isak for Peter Brandes. Hans farfar blev henrettet i kz-lejren i Auschwitz under Anden Verdenskrig, og det har præget Peter Brandes’ barndoms tanke om retfærdighed og uretfærdighed, siger han.

Torvet i Grenaa har altså ”Ofrende” i form af en tre meter høj bronzeskulptur af Isak – eller Isaac, som Peter Brandes egentlig foretrækker at stave det bibelske navn – der er klar til at blive halshugget. Den blev indviet af dronning Margrethe i 1995 og førte i øvrigt til, at Peter Brandes siden lavede en fem meter høj krukke til hende, som i dag troner i Marselisborg Slotspark. Foto: Ernst van Norde

»Der er mange lag i denne skulptur i Grenaa. Mine stikord var kirken og arresthuset – lov, orden og tro. Ud af det kom en rørende figur, der bøjer hovedet. Når jeg ser den, tænker jeg på Holocaust og på de søjler, man ser i Auschwitz. Isak står alene uden Abraham, for vi er alle sammen Abraham, og vi er alle sammen sat i den situation, at det, man ofrer, får man på en eller anden måde tilbage igen.«

Mandag havde han et møde med Grenaa Kommune.

»Nu kigger jeg på pladsen – sandsynligvis rykker jeg skulpturen tættere på kirken. Jeg vil gerne have, at den knytter sig til den og kristendommen. Det kan meget vel være, at der kommer et kompromis, som går ud på, at jeg laver noget helt andet til pladsen, hvis kommunen vil betale det, det koster,« siger han.

Kunstkendere: Museer kan ikke længere konkurrere med de rige,

»De, der vil have den flyttet, har formentlig ikke sat sig ind i alle de overvejelser, jeg har haft. Hvis de gad komme i Pavillonen onsdag aften, kan de høre om mine tanker og måske forstå mig. Man kan jo heller ikke bare rive de sidste sider af en bog ud.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Forslag til et højhus på Hængslet igen

Søren Møller
Hvorfor lytter ingen til det gennemarbejdede forslag til en smuk måde at bebygge Hængslet, som Fællesrådet for Aarhus Ø har lavet?

Debat: Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta

Camilla Fabricius
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab.

Debat: Kvalitet i folkeskolen handler ikke om sted

Jan Petersen (S), Mads Nikolajsen (SF)
Der er flere svar på, hvorfor overbygningsklasser skal samles.
Aarhus' historie

Tidligere politichef: Den sag glemmer jeg aldrig

Tidligere chefkriminalinspektør Allan Lund stod i 2003 i spidsen for efterforskningen af den dengang meget omtalte voldtægtssag fra Botanisk Have i Aarhus. Han tænker stadig på den uopklarede sag, selv om han nu er gået på pension.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her