Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Organisationer kritiserer handicapindsatsen for børn

Mange forældre til børn med handicap opgiver at søge hjælp og har hverdage præget af nederlag, lyder det fra fem handicaporganisationer. Handicapcentrets chef tager kritikken til sig.

Anne Kjeld Petersen, formand for Lev Aarhus, er blandt kritikerne af Aarhus Kommunes handicapindsats for børn. Foto: Tanja Carstens Lund.

Store dokumentationskrav for at få hjælp i et system, hvor de stærkeste og mest veluddannede overlever og splittede familier med hverdage fyldt med nederlag.

Fem lokale handicaporganisationer retter skarp kritik mod Aarhus Kommunes indsats for børn med handicap – samlet i Handicapcentret for Børn.

Når nogle synes, at oversættelsesopgaven ikke er løst tilstrækkeligt, vil vi gerne tage kritikken til os.
Rune Meyer Chef for Handicapcentret for Børn

»Som det er nu, skal forældre være advokater, sagsbehandlere, socialpædagoger og forældre, alt i én og samme person. I det her system overlever kun de stærkeste og mest veluddannede forældre,« siger Marianne Banner, formand for Landsforeningen Autisme:

»Jeg kender adskillige familier, som var velfungerende, da deres barn fik en diagnose, men som i dag sidder på overførselsindkomst med stressbelastningsdiagnoser, og deres børn har undervejs fået to-tre tillægsdiagnoser.«

Ifølge flere organisationer oplever mange forældre handicapcentret som en modstander, og at de skal bruge urimeligt mange ressourcer på at få hjælp.

»Dokumentationskravene er så store, at rigtig mange giver op, inden de overhovedet får søgt,« siger Lev Aarhus-formand Anne Kjeld Petersen.

Komplekse regler

To forældre til børn med handicap har i JP Aarhus bl.a. fortalt om fejl i handicapcentrets afgørelser, kæmpe dokumentationskrav til hjemmetræning og lange sagsbehandlingstider, hvor syge sagsbehandlere har fået sager til at gå i stå. Handicaporganisationerne genkender de ovenstående eksempler.

»Vi er stærkt bekymrede for de familier, som vi mener for ofte lades i stikken med en hverdag fuld af nederlag, manglende overskud, splittelse i familien, isolering samt børn uden mulighed for udvikling af en basal trivsel,« siger Nina Rasmussen, næstformand i ADHD-foreningen Midt Østjylland.

Chefen for handicapcentret, Rune Meyer, tager kritikken alvorligt. Han forklarer, at handicapcentret befinder sig i et krydspres mellem lovgivningen på børnehandicapområdet, som er blandt det mest komplekse inden for serviceloven, og familier med behov for hjælp.

»Vi skal oversætte de komplekse regler for familierne så godt som muligt, så de får den nødvendige hjælp og forstår vores afgørelser. Det synes jeg, vi lykkes med i rigtig mange tilfælde, men når nogle synes, at oversættelsesopgaven ikke er løst tilstrækkeligt, vil vi gerne tage kritikken til os,« siger Rune Meyer, der gerne vil mødes med handicaporganisationerne.

Det ønsker socialrådmand Kristian Würtz (S) også. På baggrund af kritikken fra organisationerne og de to forældre til børn med handicap har han allerede inviteret organisationerne til et møde og bedt sin forvaltning om en redegørelse for forældrenes sager.

Serie:
JP Aarhus vil i den kommende tid fortælle om flere familier til handicappede, der er kommet i klemme i Aarhus Kommune.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Når man fodrer hunden med dens hale …
Søren Møller Petersen
Jeg har desværre fået indtryk af, at ledelsen i Handicapcentret for Børn i Aarhus har forsømt at tydeliggøre de retlige problemer, der følger af de faktiske sparetiltag, der er gennemført hen over de sidste år inden for handicapcentrets sagsområde.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her