Aarhus

Håndboldnørder har skabt millionvirksomhed på få år

Den aarhusianske virksomhed Hshop.dk er på bare fire år gået fra at være en lille forretning, hvor ingen fik løn, og indtægterne var små, til i 2017 at omsætte for 11,5 mio. kr.

Rasmus Kaagaard (t.v.) og Thomas Køhler (t.h.) er to af stifterne bag Hshop.dk i Aarhus, der sælger kvalitetsudstyr til håndboldspillere. Foto: Claus Bonnerup.

En klassisk indgangsvinkel til en iværksættervirksomhed er at forsøge at finde et behov eller et problem, som ingen andre på markedet er i stand til at løse på nuværende tidspunkt.

Sådan en situation var også årsagen til, at Hshop.dk i 2014 blev stiftet. Men det var ikke, fordi folkene bag iværksættervirksomheden søgte og søgte for at finde et uløst problem. Det var ganske enkelt, fordi stifterne bag selv stod med problemerne og manglede en dansk virksomhed til at løse deres egne udfordringer.

Hshop.dk er en nicheforretning, som har specialiseret sig i at sælge håndboldudstyr som sko, tøj, træningsudstyr, bolde og meget mere. Stifterne bag håndboldforretningen er alle tidligere professionelle eller semiprofessionelle håndboldspillere. Da de gang på gang var nødt til at købe håndboldudstyr hjem fra udlandet for at få det rigtige til deres behov, tænkte de, at det da var en god idé at starte med at sælge mere kvalitetsudstyr til håndbold, end de etablerede firmaer på markedet tilbød til de danske kunder.

»Jeg var jo håndboldspiller i Skanderborg Håndbold, og de etablerede sportsforretninger i Danmark havde kun tre deciderede håndboldsko på hylderne. Derudover manglede der udstyr til at beskytte albuer, knæ og ordentlige kompressionsshorts. Så det endte tit med, at jeg måtte bestille mit håndboldudstyr fra fem forskellige butikker på nettet for at få det rigtige. Vi vidste jo, at der fandtes 20 forskellige slags håndboldsko med forskellige kvaliteter, og det hul i markedet ville vi udnytte,« siger Rasmus Kaagaard, der er medstifter af Hshop.dk.

Begyndte på børneværelse

Thomas Køhler, der er partner og direktør i Hshop.dk, lagde i første omgang hus til opstarten af webshoppen, hvor hans 12 kvadratmeter store kontor i hans private hjem dannede rammerne for arbejdspladsen. Det var samtidig også der, hvor det lille varelager stod – ud over de 25 par Puma-sko, som var stablet op inde på hans barns værelse.

Fakta

Hshop.dk

Blev stiftet i 2014 og begyndte som ren webshop.

Omsatte i 2014 for 450.000 kr. Det tal var i 2017 steget til 11,5 millioner kr.

Hshop.dk har i dag webshops for Danmark, Sverige, Norge, Polen og Frankrig.

Har alt inden for håndboldudstyr, men sælger flest sko. Sko er cirka 60 pct. af omsætningen.

Stifterne bag er Thomas Køhler, Rasmus Kaagaard og Henrik Rosenkvist.

Planen er at åbne webshop i Holland og Spanien i 2018, mens Aarhus-virksomheden vil ind på det tyske marked i 2020.

»Min kone var i starten rasende over, at det fyldte så meget, så vi blev hurtigt klar over, at vi var nødt til at flytte virksomheden i noget andet,« siger Thomas Køhler.

Virksomhedens nye lokaler blev på Thorvaldsensgade i Aarhus, hvor de samtidig åbnede en fysisk butik til deres håndboldudstyr. Butikken var så lille, at Thomas Køhler og Rasmus Kaagaard omtaler den som »kosteskabet«. Der gik da heller ikke længe, før Hshop.dk rykkede videre til større lokaler på Frederiks Allé i Aarhus. Herefter gik det stærkt. Fra at have været en forretning, hvor ingen fik løn, og de selv stod selv for det hele, ansatte Hshop.dk de første medarbejdere, og nethandlen begyndte at tage fart.

»Vi forsøgte at lave en svensk hjemmeside for at prøve at se, hvordan det marked var. Vi begyndte at hive nogle ungarbejdere ind for at hjælpe os med at pakke osv. Og vi begyndte at investere penge i personale og markedsføring. Vi ansatte en kontorelev, som er svensker, så hun også kunne stå for kundeservice til Sverige. Derfra gik det hurtigt. Vi firedoblede omsætningen fra år 1 til år 2 og tredoblede fra år 2 til år 3,« siger Thomas Køhler.

Vil indtage Europa

Hshop.dk har endnu engang flyttet sine lokaler og har nu plads til sine knap 30 medarbejdere på P. Hiort-Lorenzens Vej 4. Herfra har Aarhus-virksomheden udvidet sine markeder til nu at sælge håndboldudstyr i Sverige, Norge, Polen og Frankrig. Omsætningen er da også steget gevaldigt på de fire år, som Hshop.dk har eksisteret. Fra blot at omsætte for 450.000 kr. i 2014, omsatte Hshop.dk for 11,5 millioner kr. i 2017.

Charme, selvtillid og kæmpe ambitioner hos aarhusianske hårbrødre

Her stopper håndboldiværksætternes drøm dog ikke. Planen er nemlig at udvide med endnu flere markeder i Europa, og i 2020 har virksomheden tænkt sig at udføre sit svendestykke, som Thomas Køhler og Rasmus Kaagaard udtrykker det.

»Vi vil gerne gå ind i Holland og Spanien i løbet af 2018, og vi har også en Hshop.eu-hjemmeside, hvor vi sælger til hele Europa. Vi skal bruge 2018 på at konsolidere os på de markeder, vi er gået ind i, og så skal vi gøre os klar til at udføre vores svendestykke i 2020. Her vil vi gå ind på det tyske marked, som umiddelbart bliver det sværeste. Det er et kæmpe marked, og konkurrencen er stor. Vores mål er at blive Europas største håndboldbutik,« siger Thomas Køhler.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Glæde over True Skov: Bør beskytte 500.000 træer

Gitte Holmslykke, bestyrelsesmedlem i foreningen Træer og Landskab | Ida Vogel, bestyrelsesmedlem i foreningen Træer og Landskab
Der er mange muligheder i True Skov, som Aarhus Kommune vil forbedre.

Debat: Nej, landbruget er ikke i gang med en stor kampagne

Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Konflikten mellem natur og afvanding er unødvendig, og der er masser af muligheder for at øge vandløbenes vandføringsevne.

Debat: Vores massive svigt af ældre medborgere

Hardy Mikkelsen, miljøchef, Holme Parkvej 284, Højbjerg
Vi fralægger os som samfund ansvaret fuldstændigt. Og imens har tricktyvene kronede dage med at bestjæle vore ældre medborgere.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Smart eller tudegrim? Ny koreansk crossover deler vandene
Hyundai går benhårdt efter at skille sig ud fra konkurrenterne i klassen for de små crossovere, og det må man sige, de gør med den nye Kona. Desværre er selve bilen et ganske gennemsnitligt produkt. 
Se flere
Fyld din bolig med stærke Wi-Fi-signaler
Måske skal du have en Mesh-router – i hvert fald hvis du har en stor bolig. Router-typen er det nye, hotte inden for trådløse netværk. Her hjælper vi dig med at sikre Wi-Fi ud i den fjerneste krog. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her