Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Pølsevogne i Aarhus hjælper fattige børn på sommerlejr

Børnenes Kontor tjener 700.000-800.000 kr. om året på sine pølsevogne i Aarhus. Pengene går til at støtte familier med trange kår.

An Chi Quach (tv) og Cung Quach forpagter hver især en af Børnenes Kontors otte pølsevogne i Aarhus. De betaler forpagtningsafgift til organisationen, der hjælper børn, og netop det gode formål var en af grundene til, at Cung Quach blev pølsemand på Rådhuspladsen. Foto: Tanja Carstens Lund

Hver måned betaler forpagterne af Børnenes Kontors otte pølsevogne i Aarhus mellem 4.750 kr. og 25.000 kr., afhængigt af hvor vognen er placeret.

Samlet set indbringer udlejningen af pølsevogne Børnenes Kontor Århus ca. 1,2 mio. kr. om året, oplyser forretningsfører Jørgen Brixen.

De penge, vi giver for at forpagte pølsevognene, går til børn, og det er rigtigt godt.
Cung Quach, forpagter af pølsevognen på Rådhuspladsen.

Derfra skal trækkes stadepladsleje til Aarhus Kommune på 135.000 kr. årligt samt udgifter til vedligeholdelse af pølsevognene, fortæller forretningsføreren, der anslår, at Børnenes Kontor tjener 700.000-800.000 kr. om året på sine pølsevogne.

Derudover modtager den selvejende humanitære organisation også sponsorater.

»Hvis vi skal opgøre alt det, vi giver til familierne i Aarhus, svarer det til 750.000-1 mio. kr. om året i gennemsnit,« konstaterer Jørgen Brixen.

Julepakker til 300 familier

Disse penge går til at støtte familier fortrinsvis i Aarhus Kommune. Bl.a. i form af julepakker, der består af gaver, godteposer og julemad.

Børnenes Kontor

Børnenes Kontor Århus er en selvejende humanitær organisation, der blev stiftet i 1944 for at hjælpe aarhusianske børn. I dag bliver børn i hele Danmark hjulpet.

Børnenes Kontors primære indtægter kommer fra otte pølsevogne, som indbringer 700.000-800.000 kr. om året. Derudover kommer der bidrag fra sponsorer.

De otte pølsevogne i Aarhus står på Banegårdspladsen, Rådhuspladsen, gågaden ved Salling, Bispetorvet, Lille Torv, Tordenskjoldsgade, Frederiksbjerg Torv og Harald Jensens Plads.

Hvert år holder organisationen en sommerlejr for børn, der ellers ikke ville komme på ferie, i sin kursus- og ferieejendom ved Mariendal Strand. Det koster 100.000 kr. Desuden bliver ejendomme udlejet på favorable vilkår til institutioner, hvilket også koster organisationen 100.000 kr. om året.

Til jul uddeler Børnenes Kontor julepakker med mad og gaver til familier. Det koster organisationen ca. 400.000 kr.

Familiestøtte til familier, der er ramt af alvorlig sygdom eller har stærkt handicappede børn, i hele landet giver årlige udgifter på omkring 150.000 kr.

Desuden støttes et krisecenter for voldsramte kvinder med ca. 100.000 kr. om året.

Organisationen har også udgifter til at vedligeholde pølsevognene og betaler stadepladsleje til Aarhus Kommune på 135.000 kr. årligt.

Kilde: Børnenes Kontor Århus

Ifølge forretningsføreren hjælper organisationen op til jul 300 aarhusianske familier med i alt ca. 700 børn.

»Vi giver en fysisk julepakke med fødevarer og gaver, de kan vælge mellem. Vi deler 4.000 gaver ud på en dag,« fortæller han.

Desuden bliver der hver sommer holdt en uges ferielejr i Børnenes Kontors kursus- og ferieejendom ved Mariendal Strand syd for Aarhus for børn i alderen 7-12 år, der ellers ikke ville have mulighed for at komme på ferie.

Også familier ramt af sygdom eller med stærkt handicappede børn kan få støtte til oplevelser eller ting.

»Det kan f.eks. være til fælles oplevelser, en uge i sommerhus eller computer til et barn,« fortæller Jørgen Brixen.

Godt formål tiltrak

Netop det gode formål er en af grundene til, at Cung Quach for to år siden valgte at blive forpagter af pølsevognen på Rådhuspladsen.

»Jeg har mistet min kone i forbindelse med kræft, og jeg ved, hvor hårdt det var, dengang mine børn var uden deres mor. De penge, vi giver for at forpagte pølsevognene, går til børn, og det er rigtigt godt,« siger Cung Quach, der har kinesisk baggrund.

Hans nye kone står i pølsevognen, mens han arbejder på Aros, hvor han har en aftale om, at han kan træde til, hvis hans kone skulle få brug for hjælp i pølsevognen.

Cung Quach vil helst ikke have frem, hvor meget parret kan trække ud om måneden i løn til konen, der arbejder ca. 50 timer om ugen fordelt på seks dage.

»Man kan nogenlunde få det til at hænge sammen økonomisk. Men et fast job er bedre,« siger han og vurderer, at en forholdsvis lav timeløn er årsagen til, at flere af byens pølsevogne bliver forpagtet af folk med udenlandsk baggrund:

»Danskere er meget mere krævende. De vil have maksimalt ud af det, ellers vil de ikke gøre noget. Vi kan sagtens leve på en sten og klare os alligevel.«

18.000 kr. på ni måneder

For forpagteren af pølsevognen på Tordenskjoldsgade, Trøjborg, blev det dog for meget. Forpagteren, der er af vietnamesisk oprindelse og ønsker at være anonym, kastede håndklædet i ringen ved årsskiftet efter at have drevet pølsevognen i ni måneder.

»Det er, fordi jeg ikke tjente så meget. Det var meget kedeligt,« siger hun.

Den tidligere forpagter vurderer, at hun havde en månedlig omsætning på ca. 24.000-27.000 kr., hvoraf der skulle fratrækkes indkøb, moms, skat og forpagtningsafgiften på 4.750 kr. til Børnenes Kontor. Summa summarum har hun kunnet trække omkring 18.000 kr. ud til sig selv på de ni måneder.

Hos Børnenes Kontor håber Jørgen Brixen, at Trøjborg-pølsevognen snart får nye forpagtere.

»Trøjborg har vi alle dage haft svært ved at drive forretning på. Selv om den er den billigste af alle vogne, kaster den alligevel ikke nok af sig. Bistandshjælp er faktisk højere. Det er ærgerligt, fordi det er en af de ældste pølsevogne, Børnenes Kontor har,« siger forretningsføreren, der mener, at det skyldes, at det på Trøjborg er mere populært at gå på café.

Pølsevognen længe leve

Han anslår, at forpagterne af de bedst placerede vogne, centralt i midtbyen, har et årligt overskud på omkring 300.000 kr.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Når man fodrer hunden med dens hale …

Søren Møller Petersen
Jeg har desværre fået indtryk af, at ledelsen i Handicapcentret for Børn i Aarhus har forsømt at tydeliggøre de retlige problemer, der følger af de faktiske sparetiltag, der er gennemført hen over de sidste år inden for handicapcentrets sagsområde.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her