Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Folkeskolerne i Aarhus har bremset sivningen til det private alternativ

Efter at andelen af elever i de aarhusianske privatskoler er steget støt siden 2005, skete der et lille fald fra 2016 til 2017, hvor 15,3 pct. gik i de private skoler.

Børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF) har forklaret, at han vil kæmpe for, at færre forældre vælger privatskoler. Foto: Casper Dalhoff.

I 11 år er privatskolerne i Aarhus Kommunes blevet mere populære, og således er andelen af forældre, som foretrak en privatskole frem for folkeskolen, steget hvert år.

Privat- og folkeskoler

Opgørelsen beskriver andelen af børn bosiddende i Aarhus Kommune, der går på privatskole både i kommunen og i andre kommuner.

2005: 11,9 pct.

2006: 12,5 pct.

2007: 12,7 pct.

2008: 13,2 pct.

2009: 13,5 pct.

2010: 13,6 pct.

2011: 13,8 pct.

2012: 14 pct.

2013: 14,4 pct.

2014: 14,8 pct.

2015: 15,1 pct.

2016: 15,4 pct.

2017: 15,3 pct.

Men udviklingen ser ud til at være bremset. Fra 2016 til 2017 er andelen af elever i privatskole faldet med 0,04 procentpoint til 15,3 pct.

Selv om faldet er lille, glæder den nye børne- og ungerådmand, Thomas Medom (SF), sig.

»Jeg har et klart ønske om at bremse sivningen fra folkeskoler til privatskoler, derfor er det en positiv udvikling. En stærk folkeskole med bred opbakning fra forældre og med dygtige medarbejdere og ledere er fuldstændig afgørende for at sikre alle børns trivsel, læring og udvikling,« udtaler rådmanden.

Ny rådmand vil bremse sivningen fra folkeskolen

Opgørelsesmetoden har været den samme siden 2005, hvor 11,9 pct. af de aarhusianske elever gik i privatskoler. Magistratsafdelingen for børn og unge oplyser, at det er første gang siden 1982, at kurven flader ud.

Ganske få elever

»Jeg er godt klar over, at det kan se anderledes ud næste år igen. Men står det til mig, skal vi holde fast. Vi skal udvikle skolerne i dialog med både professionelle og forældre, så vi får fat i den meget brede opbakning til skolerne igen. Det er lykkedes i andre kommuner, og jeg håber også, at vi kan lykkes med det i Aarhus,« udtaler Thomas Medom.

Janus Boye er skolebestyrelsesformand på Samsøgade Skole samt hovedbestyrelsesmedlem i foreningen Skole og Forældre, som den 22. februar holder stiftende generalforsamling for en lokalafdeling i Aarhus. Janus Boye er blandt initiativtagerne til lokalafdelingen og glæder sig over, at Thomas Medom har fokus på folkeskolen.

»Men det er for tidligt at sige, at udviklingen er vendt. Vi taler om ganske få elever,« siger han.

Skole og Forældre vil arbejde for at få Aarhus Byråd til at prioritere folkeskolen.

Ny rådmand vil bruge flere penge på børn

»Vi har bygninger, som vi ikke kan være bekendt, usikre skoleveje og dårlige trivselsundersøgelser. Folkeskolen har i mange år været et spareobjekt, og vi må gribe i egen barm som forældre, for at se på hvordan vi kan stå stærkere,« siger Janus Boye.

Følg
Jyllands-Posten
Ny rådmand vil bruge flere penge på børn
Den kommende børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF) vil bl.a. have investorer, by- og ejendomsudviklere til at tage et større økonomisk medansvar. Han vil gøre det mindre attraktivt at vælge privatskole, og så skal der bedre normeringer i kommunens børneinstitutioner.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjergets helhedsplan: Det lukkede og tavse byråd

Anders Hougaard
Helhedsplanen angår i allerhøjeste grad vores natur og beskyttelsen af den. Men lige præcis de partier, som ellers markerer sig mest i forhold til naturbeskyttelse, har været totalt tavse.

Debatindlæg: Frit Forum Århus: Giv de studerende tag over hovedet

Sebastian Thomassen, Malthe Melskens
Det er helt afgørende for mennesker og især unge studerende, at man møder mennesker med forskellige socioøkonomiske baggrund.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Margueritruten: Søde honningkager, gamle vægtere og nætter i skoven
Snus til kunst, design og Christianfeld-honningkager, følg med vægteren rundt på byvandring en sommeraften, eller drag ud i det smukke landskab, der folder sig ud omkring Margueritruten mellem Kolding og Aabenraa. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her