Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

»Du kan da ikke bare låne en hårtørrer«

Hvordan er det som en fremmed at komme til Aarhus for at arbejde. I en serie interviewer vi nogle af byens nye borgere.

Navn: Linnéa Schmidt

Alder: 32 år

Født i: Sverige

Arbejde: Uddannet farmaceut og Ph.d. forsker i prostatakræft i Skejby. Arbejder i fritiden med at få kvinder til at investere i Facebook-gruppen Moneypenny, mens hun også har sin egen blog om emnet.

Bor: På Trøjborg

Da jeg først kom til Aarhus, købte min kæreste og jeg en lejlighed på Trøjborg. Jeg havde absolut intet kendskab til byen, og én af de første morgener tog jeg en løbetur. Jeg kom bare lige udenfor lejligheden, og så var der en skov, som jeg løb igennem indtil jeg kom ned til vandet. Det var en total vild oplevelse at se solen stå op over vandet. Så jeg skyndte mig tilbage til lejligheden og vækkede min kæreste, mens jeg råbte: ’Peter, det er helt fantastisk! Der er skov og vand lige herude.’ Det vidste han i øvrigt godt i forvejen.

Jeg har været vild med området i Aarhus omkring åen fra starten. Jeg kommer selv fra Gøteborg i Sverige, som også er en havneby. Så jeg følte mig hjemme i Aarhus. Jeg kan godt lide at kranerne på havnen altid er synlige i horisonten. Men Aarhus er bedre til at integrere vandet i byen, end man er i min hjemby.

Det lyder måske underligt, men jeg mødte min danske kæreste Peter, som er musiker og sangskriver, på en bar i Los Angeles på Hollywood Boulevard. Jeg var på besøg hos en veninde, og han var derovre for at studere. I starten havde vi et pendler-forhold, men så flyttede han til Sverige, hvor jeg var i gang med at forske, og i dag bor vi sammen i Aarhus.

Aarhusianerne er bedre til at bede om hjælp hos deres naboer. I Sverige vil vi helst ikke være til besvær. I Aarhus var jeg på et tidspunkt på besøg hos min kæreste, men jeg havde desværre glemt min hårtørrer. Så gik han ind til sin nabo for at låne én. ’Ej, det kan man da ikke bare’, tænkte jeg. Det har jeg i hvert fald aldrig gjort. Men jeg håber, at jeg er blevet lidt mere udadvendt af at bo i Aarhus.

Foto: Bibi Berge

Jeg tror helt bestemt, at svenskerne er mere politisk korrekte end danskerne. Der er mange ting, som det på den ene eller anden måde er tabu at tale om i Sverige. Det kan være emner som indvandring eller politik. Vi er lidt bange for, at vi træder folk over træerne. Sådan er det ikke i Danmark. Det oplever jeg, når jeg ser politiske debatter på TV, men det sker også ude blandt folk, hvor aarhusianerne bare siger det, de mener. Det er dejligt befriende.

Sproget er også lidt sjovt, for selvom dansk og svensk minder meget om hinanden, så er der alligevel nogen vigtige forskelle, som kan skabe forvirring. Når I siger ’diskuterer med nogen’ eller ’sparrer med nogen’, så siger vi ’bollar med nogen’. Det er jeg kommet lidt galt af sted med flere gange. Da min kæreste mødte mine svenske venner første gang, fik jeg for eksempel sagt til ham: ’Du bollar godt med mine venner.’

Folk virkelig meget kage i Aarhus. Altså virkelig meget! Hver gang jeg skal mødes med nogen, så bliver der skrevet om hvem, der skal tage kage med. Og så er der sådan noget med alkohol. Det kan man for eksempel bare købe i Føtex. Det er meget mærkeligt, for i Sverige kan man jo ikke købe alkohol over 3.5% efter klokken 18. Det var jeg meget imponeret over i starten. I Sverige er er det jo et kæmpe problem, hvis du har glemt at købe vin. Og vi tør jo heller ikke låne det hos naboen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
»Rigtig kunst har galskab«
Vild kunst: Jens Jørgen Boje udstiller 120 af sine abstrakte malerier. Vennen Lars Morell har sammensat udstillingen efter kategorier, bl.a. de dystre, dem på pladespillere og dem, der er skåret i.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her