Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

DR’s nye studie er klar i Dokk1

Tirsdag afholdt DR åbningsceremoni for deres nye studie i Dokk1. Studiet, der skal huse sportsnyheder og vejrudsigter, tages i brug første gang torsdag.

DR's nyhedøje har været en vigtig inspiration i det nye studie ifølge underdirektør ved DR Nyheder Anders Kern Boje. Foto: Morten Lau-Nielsen

»I morgen får vi temperaturer omkring frysepunktet, med slud- eller snebyger i de østlige egne først på dagen. Vinden bliver let til frisk mest fra nordlig retning. Om aftenen kan vi se frem til skyet og mest tørt vejr med temperaturer mellem nul og fem graders frost, mens vinden aftager en smule og bliver svag til jævn fra skiftende retninger.«

Ved at have udgangspunkt i Aarhus får vi bedre mulighed for at lave vejrudsendelser fra Vesterhavet, Mols Bjerge eller Skagen.
, Anders Kern Boje, underdirektør ved DR Nyheder

Noget i den retning kan komme til at lyde fra DR’s vejrvært Christian Cherry, når tv-stationen torsdag første gang sender ”Vores Vejr” fra mediets nye studie i Dokk1. Inden da har Tina Müller præsenteret sportens første udsendelse i det nye studie.

Selv om de første udsendelser først er på torsdag, fandt den officielle indvielse af studiet sted tirsdag. Her var Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn på plads for at klippe den røde snor i studiet, som var godt fyldt af både DR-ansatte og journalister fra andre medier.

DR Sporten frygter for kvaliteten efter udflytning

»Jeg er glad og stolt over at kunne byde DR velkommen og for, at I kan se Aarhus som rammen om jeres arbejdsliv,« lød det fra Jacob Bundsgaard ved takketalerne.

Fastholdt kompetencer

Flytningen af sports- og vejrredaktionerne blev meldt ud den 6. april 2016 og fik dengang hårde ord med på vejen fra blandt andre nogle af DR’s egne journalister.

Underdirektør på DR Nyheder Anders Kern Boje har været ansvarlig for flytningen, og han fortæller, at selv om nyheden ikke faldt i god jord fra begyndelsen, har mange af de ansatte valgt at flytte med.

DR's nye tv-studie
  • Studiet er placeret i Dokk1 med udsigt til Navitas, havnepladserne og Toldboden.
  • Studiet er tegnet af Marianne Junge.
  • Studiet skal bruges af DR Sporten og DR Vejret. Det tages første gang i brug torsdag den 1. februar.
  • DR Vejret kommer til at have redaktion på Dokk1, mens DR Sportens redaktion skal sidde i DR’s bygninger på Oluf Palmes Allé.
  • Studiet er indrettet med kamerarobotter, som bliver styret fra DR-byen i København eller fra DR Aarhus.
Kilde: DR

»Jeg er meget begejstret for, at så mange af vores dygtige medarbejdere har valgt at flytte med, selv om beslutningen ikke var populær. Det har ikke været nemt at flytte fra familie og venner, men det har været vigtigt for os at holde fast i de mange dygtige og kompetente medarbejdere, der findes på redaktionen,« siger Anders Kern Boje.

Flytningen har været en del af DR’s satsning på at komme mere ud i landet, og den har Anders Kern Boje store forventninger til.

»Vi har eksempelvis investeret i en vejrbil, og ved at have udgangspunkt i Aarhus får vi bedre mulighed for at lave vejrudsendelser fra Vesterhavet, Mols Bjerge eller Skagen. På sportsfronten satser vi på at være mere til stede i sportshaller og idrætscentre rundt omkring i landet,« siger han.

Kamerarobotter

DR har allerede et stort domicil på Oluf Palmes Allé, men studiet på Dokk1 får en speciel betydning. Studiet er tegnet af Marianne Junge, og resultatet er ifølge Anders Boje Kern meget tilfredsstillende.

»Vi har fået et studie, hvor vi både får Aarhus med i baggrunden og får lavet en flot sammenbinding til nyhederne med nyhedsøjet både i loftet over værterne og på gulvet under dem,« siger han.

Aarhus-jubel over DRs flytning af arbejdspladser

Studiet er præget af en storskærm, hvor vejrværterne kan udpege vejrudsigten. Ved tirsdagens åbning viste den bl.a. en fiktiv håndboldpulje, hvor Ungarn trods en målscore på -100 havde samlet 652 point på to kampe.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DR
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Når man fodrer hunden med dens hale …

Søren Møller Petersen
Jeg har desværre fået indtryk af, at ledelsen i Handicapcentret for Børn i Aarhus har forsømt at tydeliggøre de retlige problemer, der følger af de faktiske sparetiltag, der er gennemført hen over de sidste år inden for handicapcentrets sagsområde.

Himmelbjergets helhedsplan: Lammende, fantasiforladt øregejl

Anders Hougaard
Skanderborg Kommune har haft en notorisk hang til at investere i hypet bras og luftkasteller. Og med den nye helhedsplan for Himmelbjerget er man hoppet helt op på den store klinge, hvad den slags angår.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her