Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Uvished om letbanen giver voldsom frustration i Odder og Grenaa

Borgmestrene i Odder og Norddjurs er ved at tabe tålmodigheden.

Letbanen mod Grenå skulle have åbnet for passager i 2017, men åbninsgdatoen er fortsta ukendt. Arkivfoto.

Er han ved at forberede sig til ”2. verdenskrig” mod Trafikstyrelsen, den nye letbanedirektør Michael Borre?

Det lyder næsten sådan, når man læser den seneste statusredegørelse fra Aarhus Letbane, som i sidste uge blev sendt til bestyrelsen og ejerne. For heri kan man få det indtryk, at godkendelsen af Odderbanen risikerer at blive en lige så hidsig og langvarig affære, som godkendelsen af Aarhus H-Skejby-strækningen blev det.

Det er mig helt ubegribeligt, at det kan være en så omfattende og bureaukratisk proces, når der har kørt tog på strækningen i snart 140 år.
Uffe Jensen (V), borgmester i Odder Kommune

Her er direktørens beskrivelse af arbejdet med de såkaldt tekniske regler:

»Dette emne er det mest kritiske af de fem emner og befinder sig på den kritiske vej, da de bliver sidst færdige. Stort set alle betydende vilkår er givet inden for de tekniske regler, og det må derfor forventes, at der igen er stor opmærksomhed fra TBST’s side. AAL og assessor arbejder tæt sammen for at sikre, at beskrivelserne har det nødvendige niveau. Fremdriften vurderes at være rimelig, men potentielt kritisk.«

Sådan hedder det i statusredegørelsen, hvor TBST i øvrigt betyder Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen og AAL betyder Aarhus Letbane.

I sit tiltrædelsesinterview med JP forleden ville Michael Borre ikke give et foreløbigt bud på, hvornår letbanen kan åbne på Odder- og Grenaa-banerne. Eneste bud var, at han godt tør at love, at det bliver i 2018. Det vides således ikke, om det bliver før eller efter sommerferien.

Statusredegørelsen viser da også, at åbningerne kan have meget lange udsigter. Når letbanen og dens såkaldte assessor har afleveret alle papirer vedrørende godkendelse af Odderbanen, har Trafikstyrelsen seks uger til en gennemgang – men kan vælge at bruge længere tid – og når den godkendelse så er på plads, skal letbanen bruge yderligere op mod fire uger på prøvekørsler.

Aarhus Letbane, status 23. januar 2018

Fase 1 (Aarhus H - AUH)

Åbnet for drift 21. december 2017 og har siden kørt med en meget høj rettidighed og meget få aflysninger. 50 vilkår skal være opfyldt senest 21. februar 2018.

Fase 2 (Odder - Aarhus H og AUH - Lisbjerg Skole)

Odderbanen er 95 pct. færdigbygget, og alle sikkerhedsbærende test var gennemført 25. oktober 2017.

Møde med Trafikstyrelsen i uge 5, hvor Aarhus Letbane fremlægger den overordnede tidsplan. Styrelsen skal sagsbehandle, og dens servicemål er seks ugers sagsbehandlingstid. Derefter skal der gennemføres 13 funktionstest og ”trial run”, som tager ca. fire uger, men kan optimeres, hvis kørslen foretages hele døgnet.

Fase 3 (Grenå – Aarhus Hovedbanegård og AUH – Lystrup)

Anlæg af Grenaabanen forventes færdig ultimo april 2018.

Materiale til sikkerhedsgodkendelsen kan påbegyndes, når sikkerhedsrelaterede test er gennemført. Efter godkendelse kan de sidste test og ”trial run” gennemføres.

Tidsplan i denne uge

Hvornår letbanen og assessor kan være klar med deres del af arbejdet, fremgår ikke af redegørelsen, men Aarhus Letbane mødes med Trafikstyrelsen i denne uge for at fremlægge en overordnet tidsplan for arbejdet, så styrelsen kan planlægge efter dette.

Om Grenaabanen hedder det i redegørelsen, at anlæg af banen vil være færdig i slutningen af april. Her kan der dog i forhold til sikkerhedsgodkendelser genbruges fra Odderbanen, men funktionstest og såkaldt trial run kan også her først gennemføres, når alle sikkerhedsgodkendelser er på plads.

Forsinkelserne og den store uvished omkring åbning af letbanerne mod Odder og Grenaa skaber efterhånden voldsomme frustrationer i begge byer.

Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune, tør ikke byde på, om Grenaa får letbane før eller efter sommerferien.

»Jeg tør ikke at sige det, men jeg håber det. Jeg er rastløs utålmodig,« som han siger.

»Tidsplanerne er skredet så mange gange, så jeg regner ikke med noget, før jeg får en besked, der holder. Det er meget utilfredsstillende, for alle lider under det, og det belaster det øvrige trafiksystem,« siger borgmesteren.

Han har ikke et regnestykke på kommunens eventuelle økonomiske konsekvenser af letbaneforsinkelserne, men letbanen skal være en motor for at skaffe mere bosætning i området – det sker bare ikke endnu.

Paven og kongehuset

Hos Uffe Jensen, borgmester i Odder Kommune, er frustrationen om mulig endnu større – og den er desuden tilsat en hel masse forundring.

»Det er mig helt ubegribeligt, at det kan være en så omfattende og bureaukratisk proces, når der har kørt tog på strækningen i snart 140 år. Og nu skal der så køre en letbane i stedet for en nærbane på de samme skinner. Derudover har man jo vidst i snart seks år, at der skulle køre letbane til Odder, så hvorfor er den ikke godkendt for længe siden,« spørger Uffe Jensen.

Hans frustration skyldes også, at han ikke bliver informeret om processen.

»I Letbanerådet mødes vi kun én gang om året, og vi har efterlyst mere information mange gange uden held. Jeg får nærmest kun opdateringer, når jeg bliver kontaktet af medierne. Mit seneste bud før jul var, at jeg håbede på en åbning senest i slutningen af marts, men det er nok helt urealistisk nu ud fra den status, du refererer til, som jeg i øvrigt ikke har fået,« siger han.

Uffe Jensen har ikke flere bud på, hvordan han politisk kan lægge yderligere pres på for at få processen speedet op.

»Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og daværende regionsrådsformand Bent Hansen (S) fik jo et møde med Trafikstyrelsen for at lægge pres på, og transportministeren kunne heller ikke gøre noget,« siger borgmesteren med en sarkastisk tilføjelse:

»Så nu er der vel kun paven og kongehuset tilbage.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Sorte Knud tog ordentligheden med ud af Danske Bank

Steen Rosenbak
At netop Danske Bank er involveret i en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler er kulminationen på to årtiers langsom nedbrydning af bankens kultur. Men banken er ikke den eneste aktør i affæren, der demonstrerer flosset moral.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her