Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Aarhus får en ny litteraturfestival

I juni kommer bøger og ikke mindst deres indhold til debat i hele Aarhus.

Krimiforfatteren Sissel-Jo Gazan er en af de forfattere, man kan møde på Aarhus' nye litteratuirfestiavl i juni. Arkivfoto: Morten Lau-Nielsen

Der er bøger og forfattere på programmet, når en ny international litteraturfestival, LiteratureXchange, finder sted i Aarhus i juni, endda med den verdensberømte tyske forfatter Herta Müller som et hovednavn.

Desuden kommer den norske forfatter Lars Saabye Christensen til en slags optaktssamtale på Hotel Carmel den 3. juni, ligesom man vil kunne møde bl.a. Sissel-Jo Gazan, Sergij Zjadan, Caspar Eric, Vigdis Hjorth og Kristina Sandberg.

Literature Xchange
  • Det er en helt ny litteraturfestival, der finder sted i Aarhus den 14.-24. juni.
  • Programmet kommer til at bestå af cirka 100 arrangementer med alt fra litteratur ved vandkanten til tematiske litteraturmiddage foruden traditionelle oplæsninger og debatter.
  • Med på festivalen er såvel udenlandske som danske forfattere, og der vil være samtaler mellem forskere og forfattere om internationale problemstillinger plus forskellige utraditionelle aktiviteter.
  • Festivalen er spredt ud i hele Aarhus med hovedscener på Dokk1, Aros, Godsbanen og bibliotekerne. Man køber billetter til de enkelte arrangementer.
  • Programmet er endnu ikke færdigt, men opdateres løbende på litx.dk

Den 11 dage lange festival kommer til at foregå i hele byen på caféer, tage og kulturinstitutioner som Dokk1, Godsbanen, Aros og i nogle af byens kirker.

LiteratureXchange bygger på et særligt koncept om udveksling og skal desuden undersøge, diskutere og perspektivere litteratur og aktuelle, globale temaer. Det vil ske gennem samtaler og debatter mellem internationale og danske forfattere, forskere og kritikere og ikke mindst publikum.

»Aarhus har aldrig haft en stor international litteraturfestival, og det er en fejl i en by med så rigt et litteraturmiljø. Det er vi glade for at være med til at rette op på,« siger Jette Sunesen, leder af Aarhus Litteraturcenter, der i flere år har arbejdet på at få en sådan litteraturfestival til byen, i en pressemeddelelse.

Bliv klogere

Også Folkeuniversitetet er med på idéen om at skabe en ramme for udveksling mellem danske og internationale forfattere og forskere.

»Det gør vi med det mål for øje, at der i udvekslingen af synspunkter på forskellige emner ligger en stor værdi, ikke mindst for publikum. Der vil med andre ord være chance for at blive lidt klogere på sig selv, hinanden og den verden, vi lever i,« siger Sten Tiedemann, rektor for Folkeuniversitetet i Aarhus.

Hay Festival skal give børn lyst til at læse

Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) finder det afgørende med initiativer som den nye festival oven på kulturhovedstadsåret.

»Det er vigtigt, at byens kulturliv fortsat udvikler sig, tænker stort og bliver ved med at tænke internationalt,« udtaler han.

LiteratureXchange løber af stablen den 14.-24. juni. Den understøttes af bl.a. Testrup Højskole, Litteraturen på Scenen, Carmel Nordic, boghandlere og forlag.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: En vej uden om forældelse

Jan Ravn Christensen (SF), medlem af Teknisk Udvalg, Aarhus Byråd & Thomas Medom (SF), rådmand for Børn- og Unge, Aarhus Byråd
Selvfølgelig skal en kort forældelsesfrist ikke gå ud over medarbejderne, når kommunen har brugt så lang tid på at komme til bunds i undersøgelserne.

Debat: Psykisk sårbarhed er mere end spørgeskemaer

Ditte Fredensborg, formand, DSU Aarhus, Baldrianvej 69, Risskov
Hvordan kan vi, der ellers bryster os af at have et af de bedst fungerende velfærdssamfund, leve med, at vi har en psykiatri, der er så underprioriteret?

Debat: 68’ernes mærkværdige marxisme

Peter Bisgaard, civilingeniør, Hornslet
Det ville være sjovt, hvis nogen ville beskrive realiteterne bag den tekniske og politiske udvikling.
Aarhus' historie

Kronik: Erindringen om Aarhus kan være tyrannisk

Henrik Wigh-Poulsen | Biskop, Aarhus Stift
Om 20 år vil Aarhus blive ved med at kalde alle dem hjem, der har oplevet lykkelige år her.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Byrådet i Aarhus giver undskyldning til fyrede teknik-medarbejdere
»Det er en uforbeholden undskyldning for forløbet i sagen og kulturen i afdelingen,« sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S), da et samlet Aarhus Byråd undskyldte over for en gruppe fyrede medarbejdere i teknik og miljø. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her