Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Ny fordeling af gymnasieelever møder kritik

Målet helliger ikke midlet, lyder det fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Region Midt afviser kritikken.

Den nye elevfordeling kommer blandt andet til at berøre kommende ansøgere til Langkær Gymnaisum, hvor formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Jens Philip Yazdani, tidligere har været elevrådsformand. Arkivfoto: Ole Frederiksen

Det er en god idé at sikre, at gymnasierne har en mangfoldig elevsammensætning, men det er en mindre god løsning, som Region Midtjylland torsdag præsenterede.

Sådan lyder det fra formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Jens Philip Yazdani.

Region Midts ændring har til sigte at fordele ansøgere fra 10 socialt udsatte boligområde til den almene gymnasieuddannelse, STX, mere jævnt, end hvad tilfældet er i dag.

»Målet helliger ikke midlet. Det er en god idé at arbejde hen mod, at gymnasierne får en bred sammensætning af elever, men det er problematisk, hvordan fordelingsreglerne er skruet sammen,« mener Jens Philip Yazdani.

»En fælles udfordring«

Reglerne om fordeling af gymnasieelever kommer bl.a. til at betyde, at man sammenligner det samlede antal ansøgere til de syv STX-gymnasier i Aarhus med det samlede antal ansøgere fra de 10 boligområder. På den måde vil det blive fastsat, hvor stor en andel elever fra boligområderne de syv gymnasier hver især kan optage. Hvis et gymnasium får en mængde ansøgere, der overstiger dets andel, kan gymnasiet bede om, at de overskydende ansøgere flyttes til andre gymnasier. Gymnasiet vil i det tilfælde få tildelt et tilsvarende antal elever, der ikke er fra boligområderne.

Gymnasier
Ny elevfordeling
  • De 10 boligområder er: Gellerupparken/Toveshøj, Bispehaven, Håndværkerparken, Skovgårdsparken, Langkærparken, Trigeparken, Rosenhøj, Frydenlund, Vorrevangen og Vejlby Vest. Boligområderne er valgt, fordi de ifølge Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har mindst 1.000 beboere, hvor mindst 40 pct. af de 18-64-årige står uden for arbejdsmarkedet.
  • Langkær Gymnasium, Viby Gymnasium og HF, Aarhus Katedralskole, Marselisborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Risskov Gymnasium og Århus Statsgymnasium er de syv STX-gymnasier i Aarhus.

    Det mener Jens Philip Yazdani er en unfair model, der rammer skævt.

    »Det kommer til at blive sådan, at den gut, der vokser op i Gellerup, har mindre sandsynlighed for at få sit førstevalg end ham, der vokser op ude i Risskov. Vi mener, at det er en problematisk måde at løse en fælles udfordring på ved at lægge ansvaret over på de unge, der vokser op i udsatte boligområder. Det burde være noget, som alle unge – uanset baggrund – er med til at løfte,« siger Jens Philip Yazdani, der er tidligere elevrådsformand på Langkær Gymnasium.

    Åbner nye døre

    Hanne Roed (R) afviser kritikken. Hun er 1. næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland og medlem af regionens fordelingsudvalg. Hun fremhæver, at regelændringen vil betyde, at der også vil blive åbnet nogle døre til gymnasier, der tidligere var svære at komme ind på, for de unge fra de berørte boligområder.

    Gymnasielever: Fordeling af elever bør ske både i top og i bund (2)

    »Regelændringen giver faktisk nogle muligheder for de socialt udsatte elever. Tidligere var det jo sådan, at afstand var et af de vigtigste kriterier for, om du kunne blive optaget på et givent gymnasium. Der har måske siddet en ung pige fra et udsat boligområde, hvis førsteprioritet var at komme på Egaa Gymnasium, men som ikke blev optaget, fordi hun boede for langt fra Egå,« siger Hanne Roed og tilføjer, at det bliver »relativt få« elever, der bliver »tvangsforflyttet« til et gymnasium, de ikke har ønsket:

    »Man skal huske på, at de unge stadig har tre prioriteter, når de søger gymnasium. Vi har lavet en modelberegning, der viser, at under 5 pct. ikke får en af deres tre prioriteter med den nye ændring,« siger hun.

    Ifølge Region Midtjylland søgte 162 unge fra de 10 boligområder ind på STX-gymnasier i Aarhus i 2017. I alt søgte 1.940 unge ind på de syv gymnasier.

    Følg
    Jyllands-Posten
    Annonce
    Annonce
    Forsiden lige nu

    Om Fox-kritikken af Danmark: Når sandheden skal frem

    Gennem generationer har danskerne valgt at opbygge samfundet anderledes end USA, hvilket aldrig har afholdt også danske politikere fra at kritisere amerikanerne for den måde, hvorpå de har valgt at indrette sig.
    Annonce
    Seneste nyt
    Se flere
    Annonce
    Kommentar
    Debatindlæg

    Debat: Luftkastellerne på Himmelbjerget

    Anders Rosenstand Laugesen (V)
    Helhedsplanen for Himmelbjerget er et ærgerligt fejlskud.
    Aarhus' historie

    Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

    Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

    Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

    Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

    Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

    Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
    Annonce
    Ugen på spidsen
    Aarhus sådan set
    Annonce
    Bolig
    Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
    Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
    Se flere
    Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
    Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
    Se flere
    Viden
    Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
    Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
    Se flere

    Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her