Aarhus

Der er en glubende appetit på ny viden

Folkeuniversitetet ser to tendenser i tiden: Folk vil vide mere om hjernen derinde og verden derude.

Sten Tiedemann, rektor for Folkeuniversitetet, konstaterer, at lige så stor interesse der er for det indre liv, er der for den ydre verden. Arkivfoto: Rune Aarestrup Pedersen

Man kan ikke bare læne sig tilbage og konstatere, at »sådan er jeg«.

Tværtimod kan man arbejde med sin hjerne, påvirke den i retning af noget bedre.

Hvordan man gør det, vil flere og flere gerne høre nærmere om. Det mærker Folkeuniversitetet i Aarhus, som netop nu er ved at løbe sin nye sæson i gang og kan konstatere, at foredrag om, hvordan man optimerer sin hjerne, er blandt forårets mest populære.

»Flere og flere er bevidste om, hvad man kan gøre med sin hjerne. En af de foredragsrækker, der allerede nu er udsolgt, er ”Optimer din hjerne”. Det er det helt store hit, så vi har fundet det største auditorium til det,« siger Sten Tiedemann, der er rektor for Folkeuniversitetet.

»Man kan godt sige, at det er en anti-Brinkmann-titel – han ville nok hellere tage en pause. Men vi kan se, at folk er meget interesserede i sundhedsfaglige områder. Man er meget mere interesseret i den fysiske krop nu, end man har været før. Alt det med at optimere kroppen, sit liv, og hvad man nu kan optimere, vil folk gerne høre nærmere om.«

Kønskampen er i fuldt flor – her er det om kvinder, der ødelægger mænd, men vi har da talt om, at vi også kunne have et foredrag om mænd, der er nogle skvat.
Sten Tiedemann, rektor, Folkeuniversitetet i Aarhus

Kroppen og verden

Der er to tendenser, konstaterer rektoren: Den almene interesse for det samfund, som omgiver os, og optagetheden af en selv og ens krop.

»Det er da en god balance. For at forstå verden, skal man forstå sig selv,« smiler han.

»Der er i det hele taget en glubende appetit på ny viden.«

Han mener, at det har en stor betydning, at der på det lægefaglige område er sket en landevinding i forhold til, hvad man kan reparere på i hjernen.

»Man havde i mange år den opfattelse, at hjernen på den måde var statisk. Man havde en IQ eller en personlighed, og det kunne man ikke gøre noget ved. Men med den nye hjerneforskning har man fundet ud af, at hjernen er meget mere formbar, næsten som en muskel, der kan udvikles.«

Hjernen og stress, hjernen og hukommelse, hjernen og motion, hjernen og aldring, at leve med demens – folk vil bare høre mere om den nye forskning på området.

Higen efter mere viden

Folkeuniversitetet

  • Folkeuniversitetet i Aarhus har typisk 80.000 tilhørere til sine foredrag over et år.
  • Hertil kommer de mange, der går til Folkeuniversitets festivaler.
  • I år er der Århundredets Festival om La Belle Époque (1871-1914). Den finder sted den 2.-10. marts.
  • Desuden er der LiteratureXchange den 14.-24. juni og Hearts & Minds den 28.-30. september.

Det er bl.a. Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitet, og Karen Johanne Pallesen, lektor, biolog, ph.d. i sundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet, der gør folk klogere.

Lige så stor interesse der er for det indre liv, er der for den ydre verden. Foredrag som ”Hvad enhver dansker bør vide” og ”Forstå din verden” er blandt de meget populære.

»Det er klassisk. Vi er interesserede i den store verden, som jo også er rykket meget tættere på end før. Der er et stærkt ønske om at komme et spadestik dybere. Man synes måske nogle gange, at nyhedsstrømmen er lidt overfladisk, så man vil gerne have en dybere forståelse af, hvad der sker derude,« siger Sten Tiedemann.

Evigt aktuelle Kierkegaard

Han har noteret sig, at der altid kan være Kierkegaard og Løgstrup på programmet, og at det var op ad bakke med litteratur på et tidspunkt, men at det nu går meget bedre.

Samfundsvidenskab og historie trækker mændene til, men ellers ligner Folkeuniversitets publikum det klassiske kulturforbrugende publikum: To tredjedele er kvinder, en tredjedel mænd og gennemsnitsalderen er 49 år.

Træn din hjerne stærkere og mere kreativ

Folkeuniversitetet har også fat i et andet aktuelt emne med ”Syge og onde kvinder”, der tager udgangspunkt i litteraturen omkring La Belle Époque (1871-1914), der ofte var fyldt med syge og onde kvinder, der ødelagde mænd.

»Kønskampen er i fuldt flor – her er det om kvinder, der ødelægger mænd, men vi har da også talt om, at vi også kunne have et foredrag om mænd, der er nogle skvat.«

Folkeuniversitetet regner med at have 20.000 igennem sine foredrag i årets løb. De tilmelder sig typisk tre-fire forelæsninger i perioden, så det svarer til, at der er 80.000 tilhørere på det klassiske program i Aarhus.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Power må skrue ned i Danmark

Tilførsel af ny kapital til moderselskabet i Norge betyder, at elektronikkæden Power må reducere planerne om ekspansion i Danmark. Storbank skal give lov, hvis der åbnes flere varehuse her i landet. Finans
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Omlægning af banen fra Hovedgård til Hasselager

Bo Lindbirk, Fastrupvej 37, Solbjerg
Solbjerg og dens opland er i vild opstandelse over den VVM-undersøgelse, der nu er til høring.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her