Aarhus

Fliserne på Strøget er blevet dækket over med et tykt lag asfalt

Asfalteringen skal efter planen blive liggende frem til oktober 2018.

Asfalten skal sikre, at granitfliserne nedenunder ikke bliver beskadiget af de mange tunge lastbiler, der i de kommende måneder skal levere byggematerialer til Skt. Knuds Skole. Foto: Loa Dalgaard Worm

Folk, der lægger vejen forbi Strøget på Ryesgade i Aarhus, vil formentlig undre sig over, hvorfor de velkendte granitfliser pludselig er blevet dækket over med et tykt lag asfalt. 

Asfalteringen skyldes ifølge Kim Gulvad Svendsen, chef for drift og myndighed i Aarhus Kommune, at Skt. Knuds Skole skal moderniseres og udvides.

Og for at beskytte de skrøbelige granitfliser har man altså valgt at lægge asfalt ud fra starten af Ryesgade og ned til sidegaden Rosenkrantzgade.

Moderniseringen vil nemlig medføre, at tunge lastbiler skal køre en del arbejdskørsel frem til oktober 2018, og det kan fliserne ganske enkelt ikke holde til.

Ifølge Kim Gulvad Svendsen er asfalten blevet lagt for at skåne fliserne. Under asfalten har man lagt en form for dug, som skal gøre det nemmere at fjerne asfalten igen. Foto: Loa Dalgaard Worm

»Det vil uden tvivl være generende for nogle. Men sådan er det altid, når der skal laves denne type arbejde i en stor og tæt by som Aarhus. Men vi har haft en god dialog med entreprenøren og forsøgt at sikre, at det kommer til at genere mindst muligt,« siger Kim Gulvad Svendsen.

I forbindelse med arbejdet med at udvide Skt. Knuds Skole har Aarhus Kommune givet tilladelse til, at der kan leveres byggematerialer til skolen frem til 6. oktober.

Leverancerne skal dog foregå i tidsrummet 06.00-10.00, så det generer bl.a. de handlende mindst muligt.

Kim Gulvad Svendsen påpeger, at der er entreprenøren, der betaler de udgifter, der er forbundet med asfalteringen.

Under fliserne på Ryesgade ligger der varmerør, som har til formål at smelte eventuelt sne i vintermånederne. Om asfalteringen får betydning for effekten af rørene er uvist.

»Vi må se, om varmen stadig kan trænge op gennem fliser og asfalt. Hvis det ikke skulle være tilfældet, kan det være, at vi må ud og fjerne sne og salte. Men under alle omstændigheder skal arbejdet ikke komme til at belaste den kommunale pengekasse,« lyder det fra Kim Gulvad Svendsen.

Lastbiler ødelægger byens fliser

På Skt. Knuds Skoles hjemmeside står der bl.a., at udbygningen og moderniseringen skyldes, at der skal skabes »mere optimale fysiske rammer, end det er tilfældet for nuværende«.

»Skolens hovedbygning og vores lejede lokaler i Ryesgade 22 og 28 lever ikke op til de forventninger, man med rette kan have til moderne undervisningslokaler og undervisningsfaciliteter,« oplyses det.

Der skal bl.a. bygges et helt nyt udskolingshus, som forventes klar til efteråret, hvorefter skolens lejede lokaler i Ryesgade 22 skal gennem en grundig renovering.

Når asfalteringen senere på året skal fjernes igen, er der ifølge Kim Gulvad Svendsen lagt op til, at det kan ske uden de store problemer.

»Så skulle vi gerne have en helt almindelig Ryesgade igen,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Kronik: Vi skal bruge alle gode kræfter – folkekirken kan afhjælpe samfundets problemer

Annette Brounbjerg Bennedsgaard | Provst i Horsens Provsti | Esben Thusgård | Provst i Aarhus Nordre Provsti
Hvem skal klare ærterne, når ensomheden er stor blandt unge og blandt ældre, og når vi på ingen måder er i hus med integrationen?

Debat: Verdens mest ekstreme jernbane

Ragna Tegsche Malmstrøm, Litvedvej 34, Litved, Auning
Når man ser, hvad der kan bygges af jernbaner ude i verden, kan problemerne med Aarhus Letbane undre.

Debat: Jeg siger tak for en udsøgt behandling

John Iversen, adm. direktør, Egå
Det er hårdt at høre politikere og andre prominente personer, når de nedgør regionerne og hospitalsvæsenet.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her