Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

»Teater skal være underholdende og rørende, men punkt ét er, at det har kant«

Teaterchef Torben Dahl sætter fokus på den politiske satire og den nøgne teaterkunst i Katapults nye program.

Skuespilleren Peter Larsen i skikkelse af kultursociolog Jørgen Andersen besøger Teater Katapult med den satiriske forestilling "Mens vi venter på Irakkomissionen". Foto: Katapult

Det skulle have været et stille forår oven på et travlt 2017.

Men sådan bliver det ikke på Teater Katapult, fortæller teaterchef Torben Dahl.

»Faktisk bliver foråret ret begivenhedsrigt,« siger han om teatret på Godsbanen, som har gjort det til sit speciale at have standup og storyslam den ene dag og politisk teater den anden.

»Det er et meget politisk program med emner, man som publikum skal forholde sig til. Man kan f.eks. lege flygtningenævn i ”Welcome to Denmark”, der kommer her den 23. januar. Så man kan mærke indefra, hvad det vil sige at træffe afgørelser,« siger Torben Dahl og tilføjer:

»Vi vil gerne bevidstgøre både os selv og publikum med de forestillinger, vi laver. Tematikken er altid første prioritet i de valg, vi træffer. Teater skal være underholdende og rørende, men punkt ét er, at det har kant. Vi ønsker at vise bevidstgørende teater, som har udgangspunkt i mennesket – i personhistorier, som trækker tråde til samtiden.«

Det er ret imponerende, at han splitterkonghans kan gestalte 12 karakterer så præcist.
Torben Dahl, teaterchef

Niveauet skal fastholdes

Teatrets målsætning for 2018 er at fastholde niveauet fra 2017 og trække godt 7.500 publikummer ind at se teater hos Katapult. Det var især egenproduktionen ”Human Nature”, der trak folk til huse.

Dette forår er der kun en enkelt produktion, ”Tændt”, resten er gæstespil fra andre teatre.

”Tændt” bliver produceret i samarbejde med Teater Momentum i Odense og Husets Teater i København og handler om to kvinder, der leder efter kontakten, der kan tænde dem.

»Den undersøger det, at vi har så travlt med teknikken, men gerne vil tilbage til nærværet. Helene Kvint og Line Svendsen har fået idéen og har taget den hårde teknik med ind i forestillingen: Publikum sidder med varmesensorer og tænd- og sluk-knapper, så det kan tænde for disse slukkede kvinder,« siger Torben Dahl og tilføjer:

Teater Katapult

Et politisk forår

Der er både teater og standup på programmet hos Teater Katapult i foråret.

Et lille udvalg af det nye program:

  • Den 16.-18. januar: Stand-up med Ruben Søltoft
  • Den 23. januar: ”Welcome to Denmark”
  • Den 20.-21. februar: Standup med Thomas Warberg og Kasper Gross
  • Den 6.-10. marts: ”Mens vi venter på Irakkommissionen”
  • Den 24.-25. april: ”This is not culturally significant”
  • Den 1.-5. maj: ”Tændt”
  • Den 7. og 9. juni: ”Ikke uden min mor – en kvindesaga i tre generationer”
  • Den 31. januar, 12. april og 15. maj: Storyslam

»Det er en dejlig forestilling, en leg med teknik, samtidig med at man ser sanselighed og lyst med kvindeøjne. Rosa Lux har lavet musikken.«

Mens vi venter

Et af de gæstespil, han er stolt af at have fået fat på, er ”Mens vi venter på Irakkommissionen” med Peter Larsen. Den har spillet på Det Kgl. Teater i København og beskrives som »en satirisk udredning om, hvordan to mænd og 100 løgne gjorde Danmark til en krigsførende nation«.

Skuespilleren Peter Larsen er ene mand på scenen og spiller kultursociolog Jørgen Andersen, der har henslæbt de sidste 25 år med arkiveringsopgaver i kældrene under Det Kongelige Arkiv – Danmarks Kollektive Erindring. Nu har han været i arkiverne og fundet bevæggrunde for at gå ind i Irakkrigen.

»For 25 år siden lavede han ”Mens vi venter på retfærdigheden” omkring Tamilsagen. Det var fuldstændig ny og revolutionerende politisk satire i Danmark. Jeg husker stadig, da jeg så det første gang,« siger Torben Dahl.

»Det var et kompliceret emne, men det blev leveret, så alle kunne forstå det, ovenikøbet på en ekstremt humoristisk måde. Det er det samme nu. Det glæder jeg mig til,« siger han.

Nøgen mand på scenen

Det gør han også til ”This is not culturally significant”, et engelsk onemanshow, som han så på en teaterfestival i Skotland.

»Skuespilleren Adam Scott-Rowley formår at spille 12 roller uden en trevl på kroppen – hans eneste rekvisit er en lampe. Det er ret imponerende, at han splitterkonghans kan gestalte 12 karakterer så præcist,« siger teaterchefen.

For nogle publikummer i England var det så provokerende, at de gik fra forestillingen, fortæller han.

Teatrets Storyslam fortsætter på sjette år.

»I starten havde vi svært ved at få danskerne til at stille op, men nu er tendensen, at flere og flere har modet til at stå frem. Der er helt klart et publikum til det, som gerne vil være sammen med andre mennesker og give historierne en lyttechance.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Den utrolige skandale i Aarhus

Flemming Larsen, C. F. Aagaards Vej 28, Højbjerg
Skandalen i Teknik og Miljø viser, at alt er muligt i Aarhus Kommune, hvis man har de rigtige forbindelser.

Debat: Trist, at der er så lidt liv på Bispetorvet

Hans-Henrik Bisbo, malermester emeritus, Fænøgade 5, Aarhus C
Lav en helårsskøjtebane på det kedelige torv.

Debat: Psykiatrien bør have et markant løft

Rasmus Foged, regionsrådsmedlem, Alternativet i Region Midtjylland
Hvor er det tragisk, at vores psykiatriske afdelinger er så pressede, at de ikke har mulighed for at give patienterne den ro og tryghed, de skal bruge for at blive raske.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Eks-minister er gennemført el-bilist: Men Ellerten var alligevel ved at tage pippet fra ham
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach er vild med elbiler. Lige nu rummer husstanden hele to af slagsen - en håbløs og en moderne. 
Se flere
Unikt i Østjylland: En enestående sten
På en eng ved Sjellebro, hvor Hovedvej 21 krydser Allinge Å, står en sten. Den kan ses fra landevejen, men den råber på ingen måder op. Det er ellers en sten, som vikingerne har dekoreret med et indhugget ansigt, der skulle tæmme Åmanden. 1.000 års vejr har siden taget hårdt på maskestenen, og den var glemt i århundreder, til en dreng fandt den, da han væltede sin saftevand. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her