Aarhus

Væksten sætter rekord: Historisk mange nye arbejdspladser i 2017

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) glæder sig over byens største jobvækst i mindst 32 år. Han appellerer nu til virksomhederne om at gøre mere for at få flere i job.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) kan til den årlige nytårsbriefing onsdag på rådhuset berette om, at Aarhus er inde i en positiv spiral, hvad angår jobskabelsen, der er historisk høj. Foto: Tanja Carstens Lund

Uanset hvordan tallene over nye arbejdspladser gøres op, skriver det seneste års udvikling Aarhus-historie. 6.562 nye arbejdspladser svarende til en årlig stigning på 3,6 pct. blev der skabt i Aarhus fra september 2016 til september 2017, viser tal som Borgmesterens Afdeling har fået trukket tal fra Danmarks Statistik. Så stor har væksten aldrig før været, fremgår det af kommunens statistikker, der går tilbage til 1985.

»Jeg kan kun glæde mig over, hvor godt det går i Aarhus,« siger borgmester Jacob Bundsgaard (S), der onsdag morgen vil præsentere tallene for de 600 inviterede erhvervsledere til kommunens traditionelle nytårsbriefing på rådhuset.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet konstaterer, at væksten i Aarhus ligger over landsgennemsnittet.

Virksomhederne vil blive bedt om at tage et større socialt ansvar.
Borgmester Jacob Bundsgaard (S)

»Aarhus har fået ekstra meget gavn af den vækst, der kommer med højkonjunkturen. København og Aarhus har trukket den hurtigste og største jobvækst, fordi her er et mere varieret erhvervsliv og flere muligheder for specielt servicevirksomheder, der tiltrækker arbejdskraft,« siger professoren.

Med den gunstige økonomiske situation bliver der behov for kontanthjælps- og dagpengemodtagere på arbejdsmarkedet, konstaterer Henning Jørgensen, der efterlyser, at Aarhus laver en strategi for, hvordan de bliver klædt på hertil.

Netop denne gruppe finder borgmesteren det også vigtigt at få på arbejdsmarkedet i opgangstiderne. Han vil derfor til nytårsbriefingen også komme med en klar opfordring til erhvervslederne om at gøre noget mere for, at flere af byens mange arbejdsløse flygtninge og indvandrere, psykisk sårbare og akademikere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

»Virksomhederne vil blive bedt om at tage et større socialt ansvar og tage nogle ind, der ikke er fuldstændigt retvinklede og har brug for støtte,« siger Jacob Bundsgaard og understreger, at kommunen skal blive bedre til at gøre det nemt for virksomhederne at påtage sig ansvaret.

Han hæfter sig ved, at selv om det går godt, er arbejdsløsheden i Aarhus højere end i omegnskommunerne. Samtidig med jobvæksten er der blevet flere aarhusianere , og det har medvirket til 665 flere ledige borgere fra august 2016 til august 2017.

Erhverv Aarhus og DI Østjylland er klar til at gøre en indsats for at få flere i arbejde.

De to organisationers formænd tager godt imod borgmesterens opfordring til, at virksomhederne skal gøre mere for, at flere af byens ledige flygtninge, sårbare og akademikere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet i de nuværende opgangstider.

»Erhvervslivet i Aarhus gør allerede meget for at få så mange i arbejde som muligt, og leve op til ansvaret som arbejdsgivere. Vi erkender dog også, at vi altid kan gøre mere, og det er vi også villige til. Det er vigtigt, at der også tages hånd om de svage i samfundet på en måde, så de også kan bidrage til samfundet. Hvis det lykkes, er det en win-win situation for alle,« siger Anders Strange, formand for DI Østjylland.

Så blev det endelig 2017

Han understreger, at mange af organisationens medlemmer med succes allerede gør en stor indsats for at integrere for eksempel flygtninge i deres virksomheder:

»Lige nu er der jo gode konjunkturer, og virksomhederne mangler medarbejdere – derfor ser vi, at flere tager svagere medarbejdere ind og gøre mere for selv at lære dem op,« siger DI-formanden, som hæfter sig ved, at der i dag er gode muligheder for ordninger med løntilskud, virksomhedspraktik og integrationsuddannelse for flygtninge.

Danske Bank: Lokale virksomheders vækst skal findes i udlandet

Ifølge Terje Vammen, formand for Erhverv Aarhus kan erhvervslivet inddrage personer med ringe erhvervserfaring i traineeforløb eller introduktionsstillinger samt personer med mindre erhvervsevne på fleksible vilkår, der er til gavn for både virksomhed og den beskæftigede.

»Alle aktører bør naturligvis være med til at løfte den vigtige opgave at sikre, at så mange som muligt er i arbejde. Det er nyttigt for såvel samfundet, virksomhederne som for den enkelte borger,« siger Terje Vammen, og tilføjer, at han lige har haft en snak med borgmesteren om at flytte ledige akademikere til andre brancher, end de fagligt er uddannet til, men hvor deres baggrunde er afgørende kvalifikationer.

Formændene kommer med en række bud på, hvad Aarhus Kommunes skal gøre for at banen vejen for disse grupper af arbejdsløse.

»Kommunen skal sikre en korrekt visitering af de ledige og forberede dem som personer på at begå sig på arbejdsmarkedet og en arbejdsplads. Samtidig skal job på særlige vilkår formidles så ubureaukratisk som muligt for virksomhederne, og der skal sikres opfølgning på den enkelte, hvis det er nødvendigt,« siger Terje Vammen.

Anders Strange supplerer med, at i og med, at mange af disse mennesker har bl.a. sociale eller sproglige udfordringer, skal kommunen derfor bakke meget op om dem og de virksomheder, der hyrer dem.

»Det er afgørende, at jobcentrene kender de enkelte virksomheder og har et godt og tillidsfuldt samarbejde. Jobcentrene skal være opmærksomme på, at de mennesker, der bliver sendt ud i de pågældende ordninger, er i stand til at varetage nogle af de helt basale ting, der kræves for at have et arbejde – at møde til tiden og have den rette indstilling.«

Mens de to formænd afviser, at borgmesterens opfordring blot er en skåltale, så stiller arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet sig kritisk over for denne.

»Det argument giver jeg ikke meget for. Aarhus har et forklaringsproblem som kommune, da den ikke har hjulpet med at skaffe en forudsætning for, at opsvinget kan fortsætte. Fordi nu skal man ud at tage dem, som, han siger, er lidt mere kantede osv. Men hvis ikke de har fået forbedret eller bare ajourført deres kvalifikationer i de op til to år, de kan gå på dagpenge eller den længere periode på kontanthjælp, så har kommunen svigtet.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Power må skrue ned i Danmark

Tilførsel af ny kapital til moderselskabet i Norge betyder, at elektronikkæden Power må reducere planerne om ekspansion i Danmark. Storbank skal give lov, hvis der åbnes flere varehuse her i landet. Finans
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Omlægning af banen fra Hovedgård til Hasselager

Bo Lindbirk, Fastrupvej 37, Solbjerg
Solbjerg og dens opland er i vild opstandelse over den VVM-undersøgelse, der nu er til høring.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her