Aarhus

Ny koncertform skal bringe livemusik ud i boligforeningerne

Countrysanger Ester Brohus spiller i Frydenlund, Reginehøj, Tranbjergparken og Råhøjparken i februar i et nyt forsøg med livemusik i boligforeninger.

Countrysanger Ester Brohus giver fire koncerter i boligforeninger i Aarhus i februar. Pr-foto: Christoffer Lunøe

Hvorfor skal livemusikken kun være noget, der kan høres på et spillested i midtbyen?

Hvorfor ikke også bringe musikken ud i boligforeningerne?

Den tanke omsætter fire boligforeninger til virkelighed i februar, når countrysanger Ester Brohus giver koncerter i Frydenlund, Reginehøj, Tranbjergparken og Råhøjparken i starten af februar.

Idéen er søsat af boligforeningerne i Aarhus i samarbejde med Danmarks Almene Boliger har kontaktet Rosa, Dansk Rock Samråd, med base i Aarhus for at udvikle konceptet ”Musik på hjemmebanen”.

Det fortæller Gunnar Madsen, leder af Rosa:

»Ligesom kunstnerne forsøger vi løbende at finde nye koncertformer og kontaktflader mellem publikum og kunstnere, og det her forsøg i boligforeningerne er vi meget spændte på, for hvis det går godt, kan modellen udvides betragteligt, da der jo er boligforeninger i mange danske byer,« siger han.

Musik på hjemmebanen

Koncerter i fire boligforeninger

Countrysanger Ester Brohus og hendes guitarist Mikkel Bøggild giver fire duo-koncerter i februar:

  • 5. februar i Frydenlund Fælleshus, Aarhus V.
  • 6. februar i Den gamle varmehal, Reginehøjvej, Aarhus N.
  • 7. februar i selskabslokalet Tranbjergparken, Tranbjerg.
  • 8. februar i fælleshuset Råhøjparken, Viby.

Til projektet har Rosa foreslået Ester Brohus, der i forvejen er kendt for at spille anderledes koncerter i intime rammer, bl.a. i lukkede afdelinger i fængsler.

»Jeg er jo til mennesker og synes, det er en super god idé at lave koncerter ude i boligforeningerne, hvor vi kan spille vores musik og få en kop kaffe og høre, hvordan det går. Det er første gang, jeg prøver den slags koncerter, og jeg glæder mig helt vildt og håber, at folk vil møde op,« siger Ester Brohus og fortsætter:

»Country er jo almindelige menneskers musik med små historier, som kan betyde meget for den enkelte, og for mig er det vigtigt at komme ud til folk og gerne tæt på, så folk også kan stille spørgsmål om alt muligt,« siger hun.

Ved koncerterne vil Ester Brohus bl.a. spille numre fra sit helt nye album ”Heart of the Country”,der udkommer den 26. januar.

Det er boligforeningerne, der betaler musikken, og i en omtale af projektet siger Thomas Hou Mandsfeldt, afdelingsformand i Reginehøj:

»Vi er utroligt glade og stolte over, at vi kan anvende vores gamle varmehal i Reginehøj til et så flot arrangement. Musik og kultur hører ikke kun til på de store spillesteder i midtbyen, men også i boligområderne, hvor vi aarhusianere bor.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Kronik: Vi skal bruge alle gode kræfter – folkekirken kan afhjælpe samfundets problemer

Annette Brounbjerg Bennedsgaard | Provst i Horsens Provsti | Esben Thusgård | Provst i Aarhus Nordre Provsti
Hvem skal klare ærterne, når ensomheden er stor blandt unge og blandt ældre, og når vi på ingen måder er i hus med integrationen?

Debat: Verdens mest ekstreme jernbane

Ragna Tegsche Malmstrøm, Litvedvej 34, Litved, Auning
Når man ser, hvad der kan bygges af jernbaner ude i verden, kan problemerne med Aarhus Letbane undre.

Debat: Jeg siger tak for en udsøgt behandling

John Iversen, adm. direktør, Egå
Det er hårdt at høre politikere og andre prominente personer, når de nedgør regionerne og hospitalsvæsenet.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Ærgerlig fejl: Populær opladningshybrid bruger benzinmotoren ved eldrift
I de kolde måneder vil benzinmotoren arbejde, selv om en Kia Niro plug-in hybrid kører på eldrift, fordi den driver varmeapparatet. Importøren arbejder på at løse problemet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her