Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Skoven er træningssal i nyt motionsprojekt

Et nyt projekt på tværs af fire kommuner, Odder, Favrskov, Syddjurs og Aarhus, vil hjælpe mennesker med ondt i livet gennem træning i naturen.

Projektet Naturtræning henvender sig til mennesker med stress, angst og depression. Her viser Linn Trentel Busch og kollegaen Tine Munk Ramskov én af mange af de aktiviteter, som træning i naturen kunne byde på – balanceøvelse på et væltet træ. Her kan man vælge at hjælpe eller dyste imod hinanden.

Mennesker med stress, depression og andre lettere psykiske sygdomme er målgruppen i et nyt projekt, som bruger skoven som træningssal.

»Mange har måske et anstrengt forhold til et fitnesscenter. Træningssalen er også instruktørens domæne, mens skoven er vor alles,« siger Linn Trentel Busch, der er programansvarlig for sundhed i DGI og en af idémagerne bag projektet Naturtræning.

En falden birketræstamme agerede første stop, da JP Aarhus satte hende og DGI-instruktør Tine Munk Ramskov stævne i Marselisborgskovene. De skulle vise, hvilke øvelser der f.eks. kan være på programmet, når deltagerne i det nye tværkommunale projekt skal træne.

De to viste f.eks., hvordan en træstamme er god at øve balance på, mens et stående træ er godt at ”sidde” op ad, så benene rigtig syrer til.

En skovsti kan lægge grus til både gang, løb eller som her en aparte udgave af tagfat, hvor man ser, hvem der kan snuppe pinden på jorden først uden at blive rørt af modstanderen.

Glem det svære

Projektet bliver afviklet i Odder, Favrskov, Syddjurs og Aarhus i 2018 og har som mål at øge den mentale sundhed hos deltagerne. Al forskning viser nemlig, at træning i naturen har en positiv virkning på ovenstående.

»Det handler om at grine,« siger Tine Munk Ramskov, efter at det næsten lykkedes hende at løbe fra sin kollega i en tagfat.

Legen spiller da også en helt stor rolle i træningen, som er og skal være for alle – uanset hvor god eller dårlig form man er i.

»Vi har en masse knapper, vi kan skrue på, alt efter hvad det er for et hold,« siger Linn Trentel Busch.

Det kommer i høj grad til at være op til den enkelte instruktør, hvilke øvelser og lege naturtræningsholdene skal bestå af. Der er kun opsat seks parametre, som hver træning skal ind på – puls, kraft, kropslighed, leg, relationer og balance. Så kan der være særligt fokus på ét eller to parametre – som her, hvor leg og relationer er fremherskende. Tine Munk Ramskov (tv.) og Linn Trentel Busch bevæger sig fremad med reglen om, at der hele tiden er én af deres grene, som skal røre jorden.

Naturtræning

Projektet Naturtræning foregår i Odder, Favrskov, Syddjurs og Aarhus.

Naturtræning går i gang i januar 2018 med oplæring af instruktører og rekruttering.

Første træning er i april.

Alle kan melde sig på et hold, men der bliver taget særligt hensyn til folk med stress, angst og depression.

Projektet er støttet af Trygfonden med 2 mio. kr.

Fællesskabet skal drive

En leg, der går ud på at finde 10 forskellige ting fra skoven, kan både løses ved, at man tager de nærmeste blade, sten og grene, mens andre måske vil udfordre sig selv ved at klatre i træer eller hoppe over forhindringer for at nå frem til de ting, de vil samle sammen.

Naturtræning bliver udbudt i lokale idrætsforeninger på lige fod med eksempelvis fodbold eller gymnastik. Det er én af kæphestene, forstår man på Linn Trentel Busch. Fællesskabet er helt essentielt, og holdene er da også åbne for alle, der gerne vil træne i det fri. Også mennesker uden en psykisk diagnose. Der bliver bare taget hensyn til folk, der på den ene eller anden måde har det svært.

»Vi vil gerne væk fra patientliggørelsen,« understreger hun og forklarer, at foreningerne selv må bestemme, om de kalder det stresshold, naturhold eller noget helt tredje.

Det essentielle er, at deltagerne har et forpligtende fællesskab, hvor de opbygger relationer, og at det bliver holdet, der driver lysten til at komme igen.

Målet er, at de hold, som bliver dannet, kan fortsætte og blive udvidet eller genbesat ud over projektets levetid på et år.

Linn Trentel Busch (th.) dyster med Tine Munk Ramskov om at slå efterårsblade ud af hinandens hænder, mens de står på et ben. Opsamlingen af blade giver varme i ryg og arme, mens balancen bliver udfordret.

Ikke i tvivl

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed vil omkring 20 pct. af den danske befolkning i løbet af et år have problemer med mental sundhed, og antallet af mennesker, der bliver ramt af stress, angst eller depression, er stigende.

»Forskningen viser, at du hurtigere kommer igennem en sygemelding pga. stress, hvis du kommer ud og laver noget – som ikke er arbejde,« siger Linn Trentel Busch.

Tesen bag projektet Naturtræning er, at når man er optaget af at bygge en hule, lede efter ting i skoven eller holde balancen, glemmer man måske samtidig alt det, der er hårdt eller stressende.

Og det understøtter formand for Sind Knud Kristensen, som tager positivt imod projektet.

Tine Munk Ramskov arbejder til daglig som fysioterapeut og bruger Marselisborgskovene til træning med patienter. I det nye år skal hun være med til at undervise instruktører i projektet Naturtræning i, hvordan de kan bruge skoven til træning med stress-, angst- og depressionsramte. Her viser hun, hvordan hulebyggeri både kan bruges til at få bevæget kroppen og dannet relationer mellem deltagerne. Nogle vil måske helst organisere hulebyggeri, mens andre er bedst som samlere af byggemateriale.

»Jo mere af det, jo bedre. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det virker,« siger han og fortæller om psykiatriske afdelinger, hvor man har tilknyttet idrætskonsulenter, som har arrangeret aktiviteter ud af huset, og en afdeling i Aalborg, som købte mountainbikes til patienterne, hvilket nedbragte brugen af tvang.

Han peger på, at udfordringen for mange stress- eller depressionsramte er, at de kan have svært ved at holde fast i de aktiviteter, de normalt går til, mens et hold, der er målrettet og tager hensyn, kan være nemmere at overskue.

»Det er jo en del af sygdommen – måske især depression – at du har svært ved at komme ud. Og som stressramt bliver du træt, og det er jo i sig selv en barriere.«

Linn Trentel Busch og Tine Munk Ramskov skal i det nye år finde foreninger og instruktører til projektet. Derefter skal deltagerne rekrutteres. Flere interesserede fra de fire kommuner har allerede skrevet sig op hos DGI, men der skal flere til, og her kommer både kommunale tilbud, patientforeninger, læger og interesseorganisationer ind i billedet.

Brobygning

Ønsket er nemlig ikke bare at øge deltagernes mentale sundhed, men også at kunne bygge bro mellem de tilbud, som mennesker med psykiske udfordringer er i berøring med, og foreningerne. Linn Trentel Busch forestiller sig, at en læge kan lufte tilbuddet for en patient med stresssymptomer, eller at kommunens jobcenter kan pege sygedagpengemodtagere i jobafklaringsforløb i retning af projektet.

Hos Favrskov Kommune er sundhedschef Birgitte Holm Andersen begejstret for projektet, som på mange måder giver god mening for kommunen at være en del af.

Det, at det foregår i foreninger, hvor folk er i en normaliseret ramme, ser hun en rigtig stor fordel i.

»Vi har før kørt forløb for depressionsramte mænd i naturen, som har været gode,« forklarer hun.

»Men foreningerne er tættere på borgerens almindelige liv, så træningen foregår i den kontekst, hvor man har sit liv,« siger hun og anerkender, at det er en win-win-situation både menneskeligt og økonomisk for kommunen.

Planen er at indkalde alle relevante parter fra kommunen til et informationsmøde i det nye år, sådan at de kan gelejde borgere i målgruppen mod tilbuddet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Restaurantanmeldelse: Karruseltur på Aarhus' nye restaurant og vinbar
Der er masser af god vilje og entusiasme, men for nærværende væsentlig mindre kompetence at finde på Aarhus’ nye franskorienterede spisested. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her