Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

En kunstner ved et vendepunkt i sit liv

Den verdenskendte kunstner Anohni er nået til et vendepunkt i sit liv, så det kommer til at tage sig anderledes ud. Men først skal hun spille med Aarhus Symfoniorkester i Aarhus.

Northside festival i Aarhus. Antony and the Johnsons spiller med Aarhus symfoniorkester på blåscene.

Anohni trækker benene helt op under sig i sofaen.

Aarhus 2017
Anohni
  • Den 46-årige britiske kunstner, der i dag bor i New York, er Artist-in-residence i kulturhovedstadsåret, hvilket betyder, at hun i længere perioder har boet i Aarhus for at arbejde med sit kunstneriske virke her.
  • I august lavede hun projektet og kunstudstillingen ”Future Feminism” på ”O” Space sammen med sine kolleger, Kembra Pfahler og Johanna Constantine.
  • Kunstneren, som tidligere var forsanger i Antony & the Johnsons, er i dag kendt som Anohni.
  • I 2005 modtog bandet en Mercury Pris, og i 2016 var hun nomineret til en Oscar for et soundtrack.
  • Hun er ikke bare kunstner, men også feminist og miljøforkæmper.
  • Hun udgav sidste år albummet ”Hopelessness” med tekster, som tegnede et dystopisk billede af tiden.

Som hun sidder der, helt afslappet i sin hotelsuite, kan man ikke se, at hun er i gang med at ændre sit liv. Men hun er nået til et vendepunkt i det, siger hun.

»Infrastrukturen i mit liv skal ændres. Jeg gør det på en meget intuitiv måde – jeg har ingen forventninger, ved ikke, hvad min fremtid indebærer, men jeg ved, at mit liv skal ændres radikalt.«

En meget speciel koncert

Derfor kan der meget vel gå lang tid, før man igen kan opleve Anohni live efter lørdagens koncert i musikhuset, hvor hun er på scenen sammen med Aarhus Symfoniorkester og et kor.

»Jeg ved ikke, hvor mange shows, jeg kommer til at lave fremover, så dette er virkelig specielt for mig,« siger hun.

Den 46-årige britiske kunstner, der tidligere hed Antony Hegarty og blev verdenskendt med bandet The Johnsons, har ellers allerede ændret noget, som for de fleste vil være ret radikalt: Hun vil tiltales som kvinde og har taget det spirituelle navn Anohni – det har hun heddet blandt venner og familie i flere år, men nu skal det bruges af alle.

Den feminine side

»Jeg har ikke skiftet køn, jeg er den, jeg altid har været, men jeg har bevæget mig mod min feminine side inden i mig selv. Jeg er født som transperson, og for mig er det lige så naturligt som at have blå øjne,« siger hun.

»Jeg har aldrig før bedt folk om at tiltale mig som en kvinde, men jeg vil have anerkendt, at jeg nu er mere til den feminine side end til den maskuline. Det betyder enormt meget for mig at blive mødt med den værdighed og respekt.«

Det har krævet meget af hende at tage det skridt, men det er det rigtige for hende, siger hun.

I dag er Anohni ikke bare kunstner, men også feminist og miljøforkæmper – de to ting er tæt forbundne, siger hun. Hun er også artist-in-residence i Aarhus, inviteret i anledning af kulturhovedstadsåret.

»Det er jeg beæret over, og jeg har dedikeret en stor del af min tid til at være en del af 2017-året. Jeg har været med til mange projekter og møder, og jeg kommer helt klart til at vende tilbage hertil,« siger hun, og har et par bemærkninger til byen.

Fra træflis til Riis Skov

»Jeg har alt i alt været her flere måneder, men jeg har stadig ikke fundet ud af, hvad I skal med de bjerge af træflis, som ligger på havnen, og som er sejlet her op fra Afrika for at blive brændt her. Det giver da ingen mening. Er det bæredygtigt? Jeg ved snart ikke, hvad det ord betyder mere,« siger hun.

»Det er det ene. Det andet, der har slået mig, er, om I har en lang historie med svinefarme her. Alle de siloer på havnen og skulpturen med en so og hendes unger lige foran rådhuset. Det må betyde meget for jer.«

Hun har nydt at gå gennem Riis Skov og ud langs stranden.

»Det gav mig en fornemmelse af fred. Tidligere i år har jeg besøgt en masse kulturelle institutioner, ikke mindst Filmhøjskolen i Ebeltoft. Jeg blev helt misundelig over, hvad de unge mennesker kan opleve der.«

Hun er imponeret over det danske sundhedssystem.

»Det forekommer nok jer at være helt naturligt, men jeg er imponeret over, hvordan man her investerer i samtalen om, hvordan man udvikler samfundet og hvordan man får alle med.«

Sikken attitude

Men hun bliver varmest i stemmen, når hun taler om Aarhus Symfoniorkester, som hun i de seneste dage har arbejdet tæt sammen med – og også kender fra Northside Festival i 2015, hvor de gav en koncert sammen.

»Musikerne er så talentfulde og dedikerede. Sikken attitude, de arbejder med – så interesserede og åbne over for noget nyt. Det er en ganske særlig koncert, vi kommer til at lave.«

Anohni og Aarhus Symfoniorkester har indspillet flere numre, og meningen er, at det skal munde ud i en cd, men om det bliver den form, og hvornår projektet i det hele taget tager en form, kan Anohni endnu ikke sige.

»How long is a piece of string,« spørger hun for at indikere, at der ikke er noget klart svar.

Anohni-kunst på facaden

De mange, der ikke nåede at få billetter til koncerten, som blev udsolgt på ingen tid, kan alligevel få en bid af Anohni.

Til og med søndag kan man om aftenen se en af hendes videoinstallationer projiceret op på musikhusets facade. ”Silent Hopelessness” viser en række kvindeansigter, som synger lydløse sange – installationen refererer til det album, som hun udgav og turnerede med sidste år, ”Hopelessness”.

Ved koncerten vil hun give nogle numre derfra, ligesom hun vil synge numre fra sine mange år som musiker.

»Vi har kor med på scenen – det har jeg aldrig prøvet før. Så koncerten kommer til at dreje sig om musik, ikke om en masse specielle effekter,« siger hun.

»Jeg er på mange måder det modsatte af et symfoniorkester og den præcision, det arbejder med. Jeg arbejder med nogle andre følelser.«

De står helt fremme, når hun taler om sin bedste ven og mentor, musikeren Lou Reed, der døde i 2013.

»Han er stadig min mentor, jeg kan mærke ham. Og jeg spiller stadig det nummer, som vi altid sang sammen: ”Candy Says”. Med det nummer præsenterede han mig for omverdenen på. Normalt ville de ikke have lyttet til mig pga. min identitet, men når Lou sagde, at de skulle, blev de nødt det. Han gav mig styrke og gør det stadig,« siger hun stille.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her