Fortsæt til indhold

Amerikansk bilsalg bedre end ventet

De tre største amerikanske bilproducenter oplevede i november en større end ventet stigning i salget. Lavere benzinpriser og gode tilbud på Black Friday er forklaringen, skriver Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Bilsalget hos Ford faldt 1,8 pct. i november. Det var lidt mindre end markedets forventning om et fald på 2,0 pct.

GM oplevede i samme måned en overraskende stor stigning i sit bilsalg. Det steg 6,5 pct. mod ventet under det halve - 2,5 pct.

Den tredje store amerikanske bilproducent Chrysler har også meldt ud om bilsalget, og hos det Fiat-ejede selskab steg det med 20 pct. i november mod ventet 16,5 pct.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Finans.