Se dig ud fra Himmelpind

Turen fra Vejle til Grindsted gennem Danmarks længste tunneldal afslører en falsk dronning, vi kigger på Harald Blåtands vikingebro, leger med legoklodser og cykler Jorden Rundt.

Artiklens øverste billede
Edderkopperne har frit spil ved Bindeballe Station, hvor alt ånder fred og idyl på en solskinsfyldt sommerdag. Foto: Arne Rudi Jensen

Det kræver udsyn at berejse verden. Også den hjemlige.

På Vardevej 200 ligger nemlig udsigtspunktet Himmelpind, en fredet skovklædt bakke, hvis top rager 69 meter op i himmelrummet.

Så vi begynder på toppen i Vejle-forstaden Trædballe, før vi ruller ud på den gamle jernbane fra den østjyske fjordby til Grindsted. På Vardevej 200 ligger nemlig udsigtspunktet Himmelpind, en fredet skovklædt bakke, hvis top rager 69 meter op i himmelrummet. Herfra kan man beskue den smukke Vejle Ådal, hvor Bindeballestien på det gamle jernbanespor løber.

Den himmelske pind blev kendt i hele landet i 1930’erne, da kromanden på Trædballehus Kro, der lå for foden af Himmelpind, anlagde en lysthave på bakken og arrangerede baller med spillemandsmusik. Krofatter Frederik Iversen var selv spillemand, og han skrev Trædballehuspolka, som er blevet spillet et utal af gange i radioen, og den er stadig på repertoiret. De første direkte danske radiotransmissioner blev såmænd sendt fra Trædballehus, hvor folk strømmede til for at få en svingom.

Ud fra en lige linje har broen kun afveget op til fem centimeter. Imponerende, når man tænker på, at datidens landmålerpinde var hasselkæppe.

Iversen, oprindeligt skomager og lidt af en original, var en foretagsom herre, han fik på toppen af Himmelpind placeret en flagstang og en stor sten med inskriptionen:

Vil du kvæge Sjæl og Sind, Se dig ud fra Himmelpind:

Eng og Skov og By og Fjord, Dejlig er Guds grønne Jord.

Og man kan kun give versemageren ret i disse anskuelser. Poesien blev undfanget i en konkurrence, og I.C. Hammerum, en lokal toldkontrollør, løb med førstepræmien på 200 kr.

I 1975 nedbrændte den landskendte kro, og Himmelpind blev overladt til sig selv og fik efterhånden karakter af et vildnis.

Helt tilgroet var bakken i 1995, da en gruppe lokale beboere købte området og fik ryddet op. Der er dannet en støtteforening, så der er midler til at holde den grønne plet ved lige. I 2011 blev der lavet nye stier i området, så endnu flere kan forlyste sig i frisk luft.

Når man begynder på toppen, kan det kun gå nedad, og det gør det ad et par små veje, der fører til naturstien ad den nedlagte jernbane. Det bliver en vidunderlig tur gennem Vejle Ådal, Danmarks længste tunneldal med stejle, skovklædte skrænter, græsmarker, frodige enge og moser. På en sydskråning er der plantet vin – jeg glæder mig til engang at smage en Cotes du Vejle Ådal.

Elegant og godt

På en stor del af strækningen er åen min slyngveninde. Hun taler ikke højt og længe som andre kvinder, hun risler og klukker under den dansende forårssol, der har hele den blå balsal for sig selv, uden så meget som en sky til at træde sig over tæerne. I de mange slyngninger og sløjfer blinker åen til mig, hun kan være stolt af sine kurver.

Skibet Kirke og godset Haraldskær dukker op. Gården, der nu drives som hotel, kan ses i stiveste hvidt puds fra en elegant rød træbro, der krydser åen. Skibet Kirke, en 900 år gammel sag fra før man begyndte at bygge kirketårne, tilhørte til langt op i sidste århundrede godset.

I Dronningens Mose tæt på Haraldskær Fabrik møder vi dramaet. I Tørvemosen blev der i 1835 fundet et lig af en kvinde, et særdeles velbevaret lig. En forsker mente, at det måtte være liget af den norske Dronning Gunhild, som den danske vikingekonge, Harald Blåtand, i slutningen af 900-tallet skulle have ladet drukne i en mose.

Det royale lig skulle naturligvis have et passende hvilested, og dronningen blev lagt i en egetræskiste, skænket af Kong Frederik 6. og anbragt i Sct. Nicolai Kirke i Vejle – en begivenhed som datidens TV2 ville have fulgt til dørs med helikopter, et studie på stedet bemandet med en selvglad studievært og gæster iført butterfly og pels og timelang sniksnak.

Nuvel, det viste sig hurtigt, at dronningen havde ganske almindeligt blod i årerne, og at hun var blevet henrettet og anbragt i mosen 300 år før Kristi fødsel. Hun var fastgjort til trækroge i bunden af mosen.

For at man kunne dykke endnu længere ned i den falske dronnings identitet, fik hun i 2011 trukket en tand ud – indgrebet behørigt udført af en tandlæge. Tanden blev sendt til professor T.D. Price på universitetet i Wisconsin i USA. Han er ekspert i at analysere den geografiske profil ud fra mængden af det radioaktive stof strontium, der ophobes i alle levende organismer.

Han kom til det resultat, at mosekonen fra jernalderen er jyde. Andre undersøgelser har vist, at ulden til hendes tøj formentlig stammer fra Norge eller Sverige.

Mosedronningen har nu ikke alene fået sin tand tilbage, hun har også fået nye omgivelser. Hun er netop flyttet fra kirken til museet i Spinderihallerne i Vejle, og der er gratis adgang til at studere den liggende olding under et glaslåg.

Flere vikinger

Jeg iler videre til Ravning, der kan byde på flere vikingefortællinger. Og sandelig om ikke Harald Blåtand går igen. Her må jeg lige indskyde en bemærkning, der måske kan få de unge til at høre efter: Bluetooth, det mobile datanetværk, er opkaldt efter Harald Blåtand (Harold Bluetooth på engelsk). Han var kendt for at få stammer, der ellers var i krig, til at tale sammen.

Bindeballe Købmandsgård er ren nostalgi med "gamle" varer på hylderne. Foto: Arne Rudi Jensen

Han stod i årene 979 til 980 bag vikingetidens største bygningsværk, en bro tværs over Vejle Ådal en halv snes kilometer fra kongesædet i Jelling. Broen var ca. 750 meter lang og fem meter bred, bygget af egetræ. Alene til de bærende stolper, der var 30 centimeter på hver led, gik der 1120 egetræer, og man måtte hugge hele skove ned for at fuldføre værket. Alle samlingerne af træet blev lavet med pløkke og nagler af træ.

Brobyggeriet var stor ingeniørkunst. Ud fra en lige linje har broen kun afveget op til fem centimeter. Imponerende, når man tænker på, at datidens landmålerpinde var hasselkæppe.

Broen blev bygget på det bredeste sted i ådalen, og det har fået nogle til at mene, at broen ikke var en bro, men en kajplads i en havn, hvor vikingeskibene kunne lægge til, og de hjelmklædte søfarere kunne forberede togterne til England. Ellers kunne man lige så godt have bygget broen på mere tilgængelige steder i terrænet, hævder de.

Det krævede enorme anstrengelser og et stort mandskab at fælde træerne, transportere dem til byggepladsen og opføre broen. Alligevel ser det ud til, at broen kun blev brugt i en periode på ca. fem år.

Dele af broen, der var sunket i jorden i århundreder, dukkede pludselig op af undergrunden i forbindelse med dræningen af Ravning Enge i midten af 1900-tallet. Og over for Ravning station kan man i dag se en rekonstruktion af et brofag, så man kan forestille sig, hvor gedigen passagen har været. Skov- og Naturstyrelsen gennemførte i 1996-97 et projekt, der gjorde broens forløb synligt. En græsklædt jordvold er anlagt, hvor Harald Blåtands bro svævede over landskabet.

Stationen i Bindeballe

På cyklen igen. Efter Ravning bliver den fine asfaltsti til grusvej, og inden man når til Bindeballe, må man gennem skovveje og andet godt.

Foran stationen i Bindeballe, hvor man har bevaret en del af skinnelegemet, holder et par gamle togvogne, der ser noget mølædte ud. I stationsbygningen kan man i ventesalen se ind gennem billetlugen, hvor Madam Blå står på stationsforstanderes bord, en klunkelampe hænger ned fra loftet, og der er både vægur og vægtelefon med håndsving. Udenfor flyver svalerne i zigzag ud og ind under tagudhænget, de har bygget deres reder på rad og række i det skyggefulde skjul.

Både stationen og købmandsgården overfor blev opført i forbindelse med banens åbning i 1897. Købmandshandelen er i dag blevet til et levende museum, hvor man fortsat kan købe lidt af hvert til støtte for institutionen.

Gamle reklameskilte på facaden viser vej, og inden for bag de gamle trædiske og kaffemøllen er der et væld af varer på hylderne. Flere tusinde løber det op i, en del er 100 år gamle og mange med originalt indhold. En blandet landhandel, det er det.

Alt sammen fra en tid, da købmanden fugtede blækstiften med tungen og skrev indkøbet ned i kolonnebogen. Når måneden var omme, og regningen skulle betales, var der chokolade til mutter og ungerne og en cigar til farmand. ”På beløbet?” – Tja, det var det vel også dengang.

I 1914 blev Vejle-Vandelbanen forlænget til Grindsted, men ved Bindeballe ophører naturstien. Vi må selv finde vej det sidste stykke. Der er en lille stump banesti tilbage før landsbyen Løvlund, men først stiler vi mod Billund, hvorfra de første legoklodser i plastik blev sendt på markedet i 1948. Forinden havde grundlæggeren af Lego, Ole Kirk Christiansen, lavet bl.a. strygebrætter og trappestiger i træ, stumper fra produktionen blev brugt til at lave miniaturelegetøj. I 1932 begyndte Ole Kirk en egentlig legetøjsproduktion, og hans fabrik fik navnet Lego to år efter. Under Besættelsen brændte virksomheden, en ny blev opført, og snart kom der for alvor gang i plastikklodserne. Det er efter mange årtier stadig verdens bedste legetøj.

I mål

Vi når til endemålet i Grindsted – og kører op foran en klassisk dansk station, røde sten, hvide sprossede vinduer, man får bare lyst til at gå ind og løse billet. Men så bliver det til rutebilerne, der nu har indtaget det tidligere baneterræn.

Spørgsmålet er nu, om jeg behøver at tage videre. For jeg har netop cyklet Jorden Rundt. Det behøver ikke tage 80 dage, turen kan klares på omtrent 80 sekunder.

Jorden rundt er nemlig navnet på en vej i det sydlige Grindsted, og her findes alt til livets rejse:

Kommunekontoret, hvor man bliver registreret ved fødslen og får sit cpr-nummer, en benzinstation, så man kan tanke brændstof til færden og en kirkegård, hvor man kan hvile knoglerne efter anstrengelserne. Min sjæl, hvad vil du mere?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.