En lykkelig time med Benny
Hans kone havde nedlagt forbud. Men Benny Andersen "kom til" at skrive endnu en digtsamling, "Sjælen marineret", og den 72-årige digter fik taktfaste klapsalver, da han læste op af samlingen på bogmessen.
Danmarks nationalskjald siger vi om Benny Andersen, ikke mindst efter at hans "Samlede digte" er solgt i 116.500 eksemplarer.
Han var da også et virkeligt tilløbsstykke på bogmessen i Forum i går. Mange måtte gå forgæves, fordi der kun er 200 pladser på "Scenen", hvor han blev interviewet af kulturredaktør Bjørn Bredal. De, der kom ind, fik en stor oplevelse.…