*

Spil 14.11.2012 kl. 20:54

Ny gigantgevinst: Dansker vandt 50 lottomillioner

Person fra Vordingborg vandt Danmarkshistoriens næststørste lottogevinst.

Foto: BORBERG THOMAS/JP

Der er endnu en gigantisk milliongevinst på vej til en heldig dansk lottospiller.

Lottospilleren ramte aftenens vindertal og Supertallet i Onsdags Lotto og vinder dermed den næststørste gevinst i danmarkshistorien.

Gevinsten lyder på 49.937.681 kroner og er på vej til en spiller i Vordingborg.

For knap tre uger siden vandt en dansker alle tiders største gevinst på hjemlig grund, da 135 millioner kroner kom i hus i Eurojackpot.

Fingrene i de store puljer

Dagen efter faldt den største Joker-gevinst til dato, nemlig en gevinst på 43,8 millioner kroner.

To spillere ramte aftenens seks vindertal i Onsdags Lotto og Supertallet. En dansker og en finne. De får dermed begge fingrene i de store puljer, og den heldige dansker kan juble over gevinsten på 49.937.681 kroner.

Gevinsten er den største danske gevinst i Onsdags Lotto nogensinde.

Den nybagte danske multimillionær har købt sit lykkebringende Onsdags Lotto-spil hos Boulevard Kiosken, Boulevarden 8, 4760 Vordingborg.

Se historiens største lottogevinster her

 

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her