Spillefugl vandt milliongevinst på Oddset
En Oddset-spiller satsede 500 kr. på otte kampe og hentede en supergevinst.
DM i Oddset er i fuld gang, og hvis én bestemt Oddset-spiller deltager i dysten, må vedkommende være blandt favoritterne.
Vedkommende viste i hvert fald formidabel form, da et superodds på 2.637 blev ramt søndag og sikrede noget så sjældent som en milliongevinst på Oddset.
Gevinsten lyder på 1.318.935 kroner, og det kan spilleren blandt andre takke landholdsmålmand Thomas Sørensen for, der sammen med Stoke overraskede ved at ekspedere Arsenal ud af FA Cuppen.
Det havde Oddset-spilleren luret til odds 4,30, og i det hele taget var der ikke just fedtet med oddsene, selvom der var stanget en plovmand ud.
Det milliongivende spil:
Stoke - Arsenal 1 3-1 4.30
Bologna - Bari 1 2-1 2.30
Palermo - Fiorentina 1 3-0 2.25
Udinese - Sampdoria 2 2-3 3.90
Xerez - Osasuna 2 1-2 1.95
Getafe - Atletico Madrid 1 1-0 2.15
Genk - Club Brügge 1 2-0 2.90
Inter - Milan 1 2-0 2.50
Samlet odds: 2.637,87
Indskud: 500 kroner
Gevinst 1.318.935 kr.
Med det imponerende spil sparker Oddset-spilleren sig også adgang til Oddset 1000 - den eksklusive klub for spillere, der har ramt et odds på mindst 1.000.
Leveret af tipsbladet.dk