*

Spil

Danmarks næststørste lottogevinst: Nordjysk vinder har meldt sig

Vinderen af de over 148 mio. kr. ønsker at være anonym.

Vinderen af Danmarks næststørste lottogevinst på over 148 mio. kr. har meldt sig.

Det oplyser Camilla Cornelius fra Danske Spil lørdag til Nordjyske.

»Vedkommende var overvældet og glad,« siger Camilla Cornelius til avisen.

Fakta: De ti største lottogevinster i danmarkshistorien

Vinderen af de 148.183.435 kr. ønsker ikke at stå frem. Det oplyses dog, at vinderen bor i Hjørring Kommune.

Ifølge Camilla Cornelius fra Danske Spil skal personer, der vinder så store gevinster, typisk lige »komme sig«, når det går op for dem, at de pludselig er mangemillionærer.

Den store lottogevinst blev vundet i Eurojackpot på en kupon, der blev købt i en Spar-butik i Skallerup ved Hjørring.

Den største lottogevinst i danmarkshistorien lød på 315 mio. kr. og blev vundet i 2015.

De to største lottogevinster er begge vundet i spillet Eurojackpot, der har eksisteret siden 2012. Her er det spillere fra en række europæiske lande, der deltager, og dermed bliver pengepræmierne ekstra store.

Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her