Fortsæt til indhold
Sport

Brite vandt knap 1,4 milliarder i lotto

17, 19, 38, 42 og 45 og tillægsnumrene 9 og 10 = 1,4 milliarder kroner.

Ritzau

Det er ikke ofte det sker, men en sjælden gang kan det være en god idé at købe en lottokupon.

En heldig britisk spiller har vundet den nette sum af 1,38 milliarder kroner ved den seneste trækning i Euro Millions Lottery, der fandt sted sent tirsdag.

Vinderen ukendt

Det er den største gevinst, der er udbetalt ved lottospil i Europa og i Euro Millions Lottery.

Den hidtidige rekordgevinst var på 962 millioner kroner og blev udbetalt i oktober i fjor. Også den gang til en brite.

Der er foreløbig ingen oplysninger om vinderen, der ikke har givet sig til kende. Det vides derfor ikke, om det er en enkelt person eller om der er tale om en gruppe.

Spilles i flere lande

Euro Millions Lottery blev sat i gang i 2004 og spilles i ni lande. Det er Belgien, Frankrig, Irland, Luxembourg, Portugal, Schweiz, Spanien, Storbritannien og Østrig.

De heldige vinder af de 962 millioner kroner har aldrig givet sig tilkende, og der er ingen oplysninger om vedkommende.