*

OL 2012

Første saudi-arabiske atletikkvinde sluttede sidst

OL i London bød igen i dag på en historisk begivenhed.

Sarah Attar blev tidligere i dag den første saudikvinde til at deltage i en olympisk atletik-konkurrence. Daniel Ochoa De Olza

For anden gang under dette OL har en kvinde fra Saudi-Arabien skrevet historie.

Det skete, da Sarah Attar tidligere i dag blev den første kvinde fra Saudi-Arabien nogensinde til at deltage i en olympisk atletik-konkurrence.

Den 19-årige saudi-araber, der stillede til start i kvindernes 800 meter-løb, var bagefter meget beæret over at få lov til at repræsentere de saudi-arabiske kvinder.

"Det er et historisk øjeblik. Jeg håber, det vil gøre en forskel. Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Det er en virkelig utrolig oplevelse," sagde Sarah Attar ifølge britiske The Telegraph efter løbet.

Foto: Anja Niedringhaus/AP
Kom ind til stående ovationer

Det bliver dog ikke til saudi-arabisk guld på kvindernes 800 meter. Sarah Attar, der egentlig er langdistanceløber, kom således ind i tiden 2 minutter og 44,95 sekunder – over 30 sekunder efter den næstlangsomste.

Til gengæld fik vandt hun publikums gunst, og hun løb det sidste stykke ind til målstregen til lyden og synet af stående ovationer.

Og Sarah Attars træner Joaquim Cruz, der tidligere har vundet guld på 800 meter ved OL i 1984, var da efter løbet også særdeles overbærende.

"Hun blev kastet i ilden ved disciplinændringen. Det ville svare til, at jeg pludselig skiftede til maraton og prøvede at konkurrere ved OL," sagde Joaquim Cruz efter løbet.

Begge saudikvinder færdige

Efter pres fra Den Internationale Olympiske Komité har Saudi-Arabien for første gang nogensinde tilladt saudi-arabiske kvinder at deltage i de olympiske lege.

Ud af de 18 atleter, Saudi-Arabien har med til OL i London, er to kvinder.

Den anden kvinde, judokæmperen Wojdan Shaherkani, tabte fredag sin første kamp og er dermed – ligesom Sarah Attar – færdig ved dette OL.

Første saudikvinde færdig på 82 sekunder

 

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
De olympiske lege 2012
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her