*

OL 2012 31.07.2012 kl. 15:30

Første OL-medalje til Danmark

Skeetskytten Anders Golding vandt den første medalje til Danmark ved OL.

Om Anders Golding
  • Født: 12. maj 1984 (28 år).
  • Tidligere OL-deltagelser: Beijing 2008 (nummer 25 af 41).
  • Fødeby: Aalborg.
  • Bopæl: Sandvika, Norge.
  • Civilstatus: Forlovet, ingen børn.
  • Uddannelse: Tømrer.
  • Træner: Pietro Genga.
  • Bedste resultater tidligere: Guld ved World Cup i Maribor i 2011. Sølv ved World Cup Final i 2010. Nummer fem ved VM i 2005. Nummer fire ved EM 2008. Sølv ved junioreuropamesterskaberne i 2001 og 2004.

Kilder: Danmarks Idræts-Forbund og International Shooting Sport Federation.

Den danske skeetskytte Anders Golding vandt mandag eftermiddag sølv ved OL i London. Han blev dermed den første dansker til at vinde en medalje ved disse lege.

Sølvmedaljen kom i hus efter stabil skydning i finalen, men den amerikanske Vincent Hancock kunne Golding dog ikke røre.

Hancock endte på 148 point, hvilket er ny olympisk rekord, med danskeren to point efter. Golding havde ligeledes to point ned til tredjepladsen, som efter omskydning gik til Nasser Al-Attiya fra Qatar.

Kun en enkelt misser

Den 28-årige dansker var inden OL nummer 22 på verdensranglisten, hvorfor sølvmedaljen må betegnes som en overraskelse.

I finalerunden blev det kun til en enkelt forbier for Anders Golding, der inden finalerunden lå nummer tre i den samlede stilling.

Det er tredje gang, at Danmark vinder en OL-medalje i skeetskydning. I 1980 vandt Kjeld Rasmussen guld i Moskva, og Ole Riber Rasmussen vandt sølv i Los Angeles i 1984.

Glad vinder

Umiddelbart efter sejren var det en glad men fattet nordjysk sølvvinder, der tonede frem på tv-skærmen.

"Jeg var nervøs i de første runder, men i finalen havde jeg god kontrol. Der var kun en enkelt, der smuttede, men de var svære at se. Det er bare dejligt med en medalje og skønt med den store opbakning fra min familie og sponsorer på tribunerne. Det er stort at tage den første danske medalje," sagde Anders Golding til TV2 efter sejren.

Skeetskydning er også kendt som lerdueskydning, hvor skytterne med et haglgevær skyder efter lerskiver, der slynges ud i luften. Ved OL skydes der serier af 25 skiver, og i finalen tirsdag var der seks skytter, der alle skulle igennem 25 skiver.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
De olympiske lege 2012
Annonce
Annonce
Gdansk er guf for historieentusiaster
Byen var centrum for begyndelsen af Anden Verdenskrig og Lech Walesas arbejderoprør, der blev startskuddet på kommunismens endeligt. 
Se flere
Bolig
Møbeldesigner vil gøre op med brug og smid væk-kulturen
I en lille by midt mellem Skanderborg og Silkeborg bor en af landets opkommende møbeldesignere, Carina Maria Mølgaard Nielsen. Hendes mission er at få håndværk og design til at spille sammen på en bæredygtig måde, men på hendes egen ydmyge og rolige facon. 
Se flere
Computeren skal spille på alle følelserne
Du vil for eksempel også kunne føle og manipulere virtuelle objekter og verdener på computer- eller tabletskærmen. 
Se flere