*

Olympiske Lege

Korruptionsanklaget OL-boss gemte 16 guldbarrer i Schweiz

Den ansvarlige for OL i Rio 2016 er anklaget for bestikkelse.

Forrest til højre var Carlos Nuzman med til at føre det olympiske flag til Brasilien efter legene i London 2012. Arkivfoto: AP

En million kroner i kontanter gemt i et klædeskab, et OL-værtskab sikret via bestikkelse, 16 guldbarrer skjult i en schweizisk bankboks, en magtposition misbrugt til egen vinding.

Fortællingen om Carlos Nuzman kunne snildt blive til en spændingsfilm, men i givet fald kommer formentlig ingen af lederne i den internationale olympiske komite (IOC) til at købe billet til biografpremieren.

Skandalen omkring præsidenten for den brasilianske olympiske komite har udviklet sig til en pinsom affære for den olympiske bevægelse, der endnu engang må se omdømmet blive trukket gennem sølet.

Efter et længere tilløb blev Carlos Nuzman torsdag arresteret og måtte lide den tort at se sine formodede misgerninger fremlagt på et pressemøde, hvor den offentlige anklager kom med kraftige beskyldninger.

De brasilianske myndigheder har blandt andet svært ved at finde en god og lovlig forklaring på, at hans formue voksede med 416 pct. fra 2006 til 2016, at betjente fandt et kontantbeløb svarende til en lille million kroner i et klædeskab, at han har stukket 16 guldbarrer til side i Schweiz, og at han pludselig fandt behov for at ændre sine skatteoplysninger.

Sidstnævnte kæder anklager Fabiana Schneider sammen med beskyldningen om, at han har betalt to millioner dollars til det fremtrædende IOC-medlem Lamine Diack som betaling for stemmer, der ville sikre Rio det eftertragtede OL-værtskab.

IOC suspenderer Brasiliens OL-komité for bestikkelsessag

Et brud på reglerne, som IOC for ofte har oplevet, og som derfor også fremtvang en kommentar fra basen i Schweiz:

»I lyset af de nye oplysninger vil IOC’s etiske kommission måske overveje indledende tiltag med respekt for Hr. Nuzmans ret til at blive hørt.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her