*

Formel 1

Massivt regnvejr spolerede Magnussen-træning i Japan

Kevin Magnussen kom aldrig ud ad garagen i fredagens anden Formel 1-træning på grund af regnvejr.

Massivt regnvejr og stor fare for akvaplaning betød, at flere af kørerne blev inde i garagen gennem hele træningssessionen. Foto: Eugene Hoshiko/AP

Størstedelen af fredagens sene Formel 1-træning på Suzuka-banen i Japan regnede væk.

Massivt regnvejr og stor fare for akvaplaning betød, at flere af kørerne - deriblandt Kevin Magnussen (Haas) - blev inde i garagen gennem hele træningssessionen.

Den 25-årige dansker fik derfor ikke noteret en tid. Det samme gjaldt holdkammeraten Romain Grosjean.

Trods de våde forhold valgte de fleste konkurrenter trods alt at tage nogle få rundture på den 5,8 kilometer lange Suzuka-bane. Det foregik dog uden den store fart.

Den førende i VM-stillingen, Lewis Hamilton (Mercedes), tog fire ture rundt på banen - uden at trykke gaspedalen i bund.

I forhold til fredagens tidligere træning var Hamilton næsten 20 sekunder langsommere, efter at regnen havde sat ind.

Derfor giver første træning et mere retvisende billede af det forventede styrkeforhold på Suzuka-banen. I første træning var Sebastian Vettel (Ferrari) en anelse hurtigere end Hamilton.

Første træning var også opmuntrende for Kevin Magnussen, der satte 11.-hurtigste tid af de 20 kørere.

Tiden viser, at danskeren godt kan gøre sig forhåbninger om at slutte i pointene i søndagens grandprix, hvilket kræver en placering i top-10.

Formel 1-kørerne skal træne endnu en gang lørdag morgen, før der køres kvalifikation.

Weekendens grandprix i Japan starter søndag klokken 7.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere
Ungt par afsatte fire år til ombygning: Halvråddent håndværkertilbud blev til drømmebolig med luksusudsigt
At sove på den overdækkede balkon med udsigt til solopgangen over Vejle Fjord er hele umagen værd, når Kirsten og Brian Reinholt tænker tilbage på deres netop overståede renoveringsproces. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her