*

Formel 1

Regningen for Magnussens teamkollega Romain Grosjeans ulykke er høj

Haas-teamet undersøger mulighed for forsikringspenge fra løbsarrangørerne.

Romain Grosjeans racer efter mødet med en løs kloakrist på Sepang international Circuit i Malaysia. Foto: Thomas Lam/AP

Mødet med en løs kloakrist under weekendens løb kostede Kevin Magnussens teamkollega Romain Grosjean en smadret Formel 1-racer på Sepang International Circuit i Malaysia.

Stort set alt på franskmandens racer skal skiftes ud. Det skriver Ekstra Bladet, som har talt med Haas-teamet.

Grosjean kørte galt i et sving under anden træningssession, da kloakristen var løs. Baghjulpet eksploderede næsten, og bilen fortsatte over i en dækbarriere, hvor den blev beskadiget.

Har Magnussens bil nået toppen? Haas-racerens begrænsninger udstillet

I de lokale medier florerede der efter ulykken en historie om, at Haas-temaet skulle have sendt en faktura på 295.000 dollar til løbsarrangørerne, som erstatning for den ødelagte bil.

Men dokumentet viste sig at være falsk.

Ifølge Haas-teamchef, Günther Steiner, ville teamet aldrig sende en sådan faktura.

Magnussens holdkammerat i bizart og voldsomt uheld

»Det ville være barnligt. Og det er meget mere end det tal. Meget mere,« sagde Günther Steiner til Ekstra Bladet, da han gjorde status over weekendens løb.

Men hele regningen for crashet vil Haas-chefen ikke betale selv.

Teamet har taget kontakt til det internationale motorsportsforbund FIA for at høre om mulighederne for at få kompensation for ulykken, som ifølge Günther Steiner var »fuldstændig ude af vores hænder.«

Han mener, at det er unfair, hvis ikke der falder en kompensation, når ulykken skyldes, at nogle havde glemt at svejse et dæksel fast.

»Vi betaler faktisk et gebyr for at komme her,« siger han.

Skaderne på den ødelagte racer løber op i omegnen af 5,5 mio. kr. i knust karbon. Derfor håber Günther Steiner, at der falder forsikringspenge.

»De var meget professionelle omkring det. De har forsikring, så lad os se, hvad der er muligt. Vi snakkede om det, men ikke mere end det under raceweekenden. Vi diskuterer videre næste uge,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her