*

Formel 1

Verdensmestrene har forlænget med finsk arvtager

Valtteri Bottas kører også i 2018-sæsonen for Mercedes.

Valtteri Bottas kører også for Mercedes i den kommende sæson. Foto: Sergei Grits/AP

Brikkerne begynder så småt at falde på plads i det store puslespil, der hedder: Hvem skal køre for hvem i Formel 1 næste sæson.

Mercedes har forlænget kontrakten med Valtteri Bottas med et år, således at den 28-årige finne kører i 2018 for det tyske fabriksteam.

Mercedes gav Bottas chancen sidst år, da verdensmester Nico Rosberg pludselig hoppede fra før sæsonen.

»Vi gav Valtteri en stor udfordring i at komme med i teamet i 11. time, samtidig med at han fik verdens bedste racerkører som holdkammerat. Tager man de ting med i ligningen, har hans resultater været mere end imponerende,« siger Mercedes-teamchef, Toto Wolff, i en pressemeddelelse.

Valtteri Bottas har allerede vundet to løb for Mercedes i denne sæson i de 13, som han har kørt for teamet.

»De Mercedes hyrede mig op til 2017-sæson, tog teamet en chance ved at tro på mine evner, og den nye kontrakt viser, at jeg har gjort mig fortjent til den tillid,« siger Valtteri Bottas.

Beslutningen om at ansætte Valtteri Bottas blev mødt med nogen kritik, da Toto Wolff var personlig manager for Bottas, da han blev hentet hos Williams.

Men Bottas har med både sejre og to polepositions vist, at han sagtens kan være med på højeste plan, og forlængelsen viser, at Mercedes er klar til at spille på to heste, som tyskerne gjorde, da Nico Rosberg og Lewis Hamilton i tre år udviklede makkerskabet til et fjendskab.

Lewis Hamilton har allerede skrevet kontrakt med Mercedes for næste sæson, og han ser ud til at trives med den kølige Bottas som makker.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Musik-Aarhus melder klar til Eskelund
Et forslag om at afsætte 10 mio. kr. til at indrette Eskelund som ny koncertplads møder roser fra Northside og en række andre musikaktører. Eskelund indgår i budgetforhandlingerne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her