*

Formel 1

Formel 1-boss er blevet anholdt i London

Medejeren af Force India er anholdt på vegne af de indiske myndigheder grundet anklager om svindel.

Vijay Mallya skylder angiveligt 1 milliard pund væk, og de indiske myndigheder vil derfor have ham udleveret. Aijaz Rahi

Vijay Mallya, den indiske multimillionær og medejer af Formel 1-holdet Force India, er blevet anholdt i London.

Anholdelsen er sket på vegne af de indiske myndigheder, skriver The Guardian.

Mallya er anklaget for svindel i Indien - bl.a. på grund af »finansielle uregelmæssigheder« i virksomheden Kingfisher. Det var i denne virksomhed, at Vijay Mallya i sin tid tjente sin formue ved at sælge øl, før han kastede sig ud i både luftfart og senere Formel 1. Mallya skulle angiveligt også have fusket med midlerne i sit luftfartsselskab.

Luftfartsselskabet kollapsede i 2012, og Kingfisher i 2013. 

Flamboyant forretningsmand på flugt fra 6,5 mia. kr.

Ifølge The Guardian skylder Mallya omkring 1 milliard pund væk og derfor rejste den 61-årige inder til Storbritannien i marts sidste år.

Myndigheder kalder Mallya for en »flygtning fra retfærdighed,« og blot en måned efter sin indrejse til Storbritannien blev hans pas indraget. Myndighederne i Indien begyndte herefter processen for at få ham udleveret.

Presset rigmand kan sætte øl-aktier på tilbud

Vijay Mallya blev stillet for retten i London tirsdag, og kautionen blev sat til 650.000 pund. En ny høring er planlagt til slutningen af maj.

Mallya nægter imidlertid at have gjort noget forkert, og på Twitter skriver han bl.a., at der er tale om »typisk indisk mediebegejstring.«

Ifølge The Guardian har den indiske premiereminister, Narendra Modi, gjort det til en prioritering at få Mallya udleveret til Indien.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her