*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Formel 1

Se video af den Haas' 2017-racer, som Kevin Magnussen skal køre

Haas har afsløret udseendet af Formel 1-holdets 2017-racer, der skal teste i Barcelona.

Der har været talt om, at Haas-racerens motor i 2017 når over 1.000 hestekræfter, og søndag kunne man så – hvis man var i Barcelona – få de første glimt af Kevin Magnussens bil, da den blev præsenteret for medier, inden testkørslerne for alvor begynder mandag morgen.

Avis: Magnussens motor bryder 1.000-hestekræfter-muren

De mest visuelle ændringer i forhold til sidste års udgave er, at dækkene er blevet væsentligt bredere – og biler er også blevet 20 cm bredere – bag cockpittet er der kommet en ”hajfinne”, der skal lede luften bedre hen til bagvingen, som i øvrigt er blevet 15 cm lavere – 80 cm ifht 95 cm.

Haas' test i Barcelona

27. februar – Kevin Magnussen

28. februar – Kevin Magnussen

1. marts – Romain Grosjean

2. marts – Romain Grosjean

7. marts – Kevin Magnussen

8. marts – Romain Grosjean

9. marts – Kevin Magnussen

10. marts – Romain Grosjean

Bilen hedder VF-17 og for at forstå dette navn, skal man dykke ned i Haas’ baggrund.

Haas Automation er et amerikansk værktøjsfirma, der laver højteknologiske drejebænke. Den første udgave af firmaets drejebænk hed VF-1. V for vertikal, men også for ”Very First One”.

I racerens navn er årstallet hentet ind – sidste års udgave hed VF-16.

Selvom at 2016- og 2017-udgaverne på overfladen ligner hinanden, er stort set hele bilen ny.

»Jeg tror, at pedalerne er de samme, men ellers er resten af bilen meget forskellig fra sidst års bil. Æstetisk skal bilen have et mere aggressivt udseende. Alt, hvad vi har lært fra vores først bil, er blevet overført til denne,« siger Haas’ teamchef, Günter Steiner, i en pressemeddelelse.

En af de usynlige ændringer er, at vægten er blevet øget fra 702 kilo til 728.

»Man forsøger altid at lave en hurtigere bil, hvilket normalt betyder en lettere bil. Nu kan vi tilføre mere ballast og få en bedre vægtdistribution. Lige som dækkene er aerodynamikken helt ny, hvilket betyder, at der er indbygget muligheder for at justere under vejs,« siger Günter Steiner.

Foto: Haas F1 Team

Foto: Haas F1 Team

Foto: Haas F1 Team

Foto: Haas F1 Team

Foto: Haas F1 Team

Foto: Haas F1 Team

Foto: Haas F1 Team

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her