*

Formel 1

Kevin Magnussen utålmodig før første arbejdsdag

Med Kevin Magnussens skifte til Haas kommer også en ny arbejdsplads.

Selvom at Formel 1-verdenen kan se ret strømlinet ud, arbejder holdenes kommunikationsafdelinger ofte med masser af humor.

Det ser man f.eks. på Twitter, hvor Renault og Force India er mestre i at komme med stikpiller til konkurrenterne.

Nu har Kevin Magnussens nye team, Haas, blandet sig i kampen med en sjov video om Kevin Magnussens første arbejdsdag.

I videoen ser man den 24-årige dansker dukke op på fabrikken i Kannapolis i North Carolina, længe før de andre medarbejdere møder ind, hvor han i ren kedsomhed støvsuger, spidser blyanter og ser Netflix.

Haas' hovedkvarter ligger i Banbury i England.

Siden skiftet fra Renault til Haas har Kevin Magnussen kørt et hårdt fitnessregime, da Formel 1-bilerne bliver endnu mere krævende at sidde i denne sæson, hvor reglerne for opbygningen af bilerne ændres radikalt.

Den 27. februar begynder testene af bilerne i Barcelona, hvor Haas og konkurrenterne kører indtil den 2. marts. 7.-10. marts fortsætter testene samme sted, mens premieren på sæsonen foregår i Melbourne den 26. marts - kl. 7.

Video: Haas F1 Team

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Sport lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Annonce
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her