*


Formel 1

Kevin Magnussen arbejder på flere muligheder for en fremtid i Formel 1

Racerkøreren Kevin Magnussen har endnu ikke har fundet et sæde i Formel 1, men der er fortsat muligheder for den tidligere McLaren-kører

Der er fortsat mulighed for, at den danske racerkører Kevin Magnussen får en kontrakt med et Formel 1-team i den kommende sæson Foto: Andy Brownbill

For den danske racerkører Kevin Magnussen lever drengedrømmen om at bliver verdensmester i Formel 1 fortsat i bedste velgående.

Selv om han blev fyret hos McLaren-teamet på sin fødselsdag i fjor og sidenhen ikke har formået at finde en anden arbejdsgiver i motorsportens fuldblodsklasse, arbejder han sammen med sine rådgivere fortsat ihærdigt på at komme tilbage i en Formel 1 bil.

Ifølge den engelske avis The Telegraph har den 23-årige danske racerkører netop været på besøg hos Formel 1-teamet Renault-Lotus på fabrikken i Enstone i England, hvor hans formål ifølge avisen som minimum skulle være at sikre sig en plads som holdets reservekører i 2016.

For selv om Renault-Lotus allerede har skrevet under på en køreraftale med englænderen Jolyon Palmer og Pastor Maldonado fra Venezuela, så mangler teamet fortsat at bekræfte, hvem der kommer til at blive holdets reservekører. 

Jyllands-Postens Formel 1-ekspert, Thomas Wullf, har også hørt om Magnussens besøg hos Renault-Lotus, og han kalder det både spændende og interessant.

Han ser den vedholdende interesse for danskeren som et udtryk for, at Kevin Magnussen fortsat er et brandvarmt navn i Formel 1.

»Kevin Magnussens besøg viser, at han fortsat er fuldt ud fokuseret på at vende tilbage til Formel 1. Samtidig er han fortsat en kører, som man holder øje med i miljøet. Han er billig at hente ind, og han medbringer erfaring nok til at sætte sig direkte ind i en racerbil og køre fra dag 1,« siger Thomas Wulff, som ser store muligheder for Kevin Magnussen, hvis han ender hos Renault.

»Det er et team, som har det lange lys på og som har lovet, at de vil køre Formel 1 i mange år. Desuden har teamet været verdensmester før, og selv om det ikke er verdens rigeste bilfabrik, har de midlerne til at gå ind og satse i Formel 1,« siger Thomas Wulff.

Hvis heldet tilsmiler den danske racerkører, kan en eventuel reservetjans blive byttet ud med en fast plads i Renault-bilen.

Der er nemlig en mulighed for, at Kevin Magnussen kan presse sig foran Pastor Maldonado i kørerkøen allerede fra den kommende sæson.

Den 30-årige Maldonado med en enkelt grand prix sejr i Spanien i 2012 er sponsoreret af det venezuelanske stats oliefirma, PDSA.

Men da prisen på olie er raslet ned, er pengene også blev færre hos sponsoren, som er presset på økonomien, og derfor er det ikke sikkert, at han kan bevare sit sæde, hvis pengestrømmen tørrer ud.

Thomas Wullf mener dog ikke, at medbragte penge fra en kører er afgørende for Renault-Lotus, men i langt højere grad, om man har den helt rigtige kører.

»Man kan dog godt spekulere i, at Renault bruger de mulige, manglende penge som en undskyldning for at skille sig af med Pastor Maldonado, som jo blev hentet ind af Lotus-temaet inden aftalen med Renault,« siger Thomas Wulff.

Han ser det ikke som en realistisk mulighed, at Kevin Magnussen kontraktligt kan overtage pladsen som fast kører fra enten Jolyon Palmer og Pasto Maldonado, selv om de to måske ikke ligefrem er et drømmepar for de nye team-ejere.

"Hvis Renault så en mulighed for at skille sig af med en af de to eller begge, havde de nok allerede gjort det, men Renault skal præsentere sine nye Formel 1 bil i Paris den 3. februar, så mon ikke, at de har alle deres kørere på plads inden da,« siger Thomas Wulff.

Han betragter et fast job hos Renault-Lotus som plan A for Magnussen og hans rådgivere, mens plan B er muligheden for at få en sæde hos det engelske racerteam Manor, som fortsat ikke har sat navn på sine to kørere til 2016-sæsonen.

"Manor-teamet kan godt bruge en erfaren kører som Magnussen, som ikke skal ikke købes fri af en kontrakt. Desuden skal han ikke først læres op. Han har prøvet af køre Formel 1,« siger Thomas Wulff.

Ifølge hjemmesiden F1 er der kontakt mellem Kevin Magnussen og Manor-teamet, som har ambitioner om at rykke højere op i Formel 1-hierakiet med deres nye motoraftale med Mercedes og deres tekniske samarbejde med Williams.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Grand Prix of Europe 2016 - Løb
1. Nico Rosberg
1:32:52.366
2. Sebastian Vettel
+16.696
3. Sergio Perez
+25.241
14. Kevin Magnussen
1l
Annonce
Program

Grosser Preis von Osterreich 2016

Træning 1
01/07 10:00
Træning 2
01/07 14:00
Træning 3
02/07 11:00
Kvalifikation
02/07 14:00
Løb
03/07 14:00
VM Stillingen
1. Nico Rosberg
141
2. Lewis Hamilton
117
3. Sebastian Vettel
96
4. Kimi Raikkonen
81
5. Daniel Ricciardo
78
6. Verstappen, Max
54
7. Valtteri Bottas
52
8. Sergio Perez
39
9. Felipe Massa
38
10. Daniil Kvyat
22
11. Romain Grosjean
22
12. Nico Hulkenberg
20
13. Fernando Alonso
18
14. Sainz Jr, Carlos
18
1. Mercedes
258
2. Ferrari
177
3. Red Bull Racing
140
4. Williams
90
5. Force India
59
6. Toro Rosso
32
7. McLaren
24
8. Haas F1 Team
22
9. Lotus
6
10. Sauber
0
11. Marussia
0
TV
Annonce
Bolig
Sådan skabte familien Lykke en strandvejsvilla, der forandrede familiens liv
Familien Lykke boede i otte år i deres hus ved Strandvejen i Køge, før de opførte den tilbygning, som forvandlede et småt og ordinært hus til et rummeligt og moderne hjem. 
Se flere
Det store ikon for byen
Byhistorie: Aarhus Rådhus fremtræder som en sjælden vellykket bygning, der er blevet en del af det aarhusianske dna. Sådan tegnede det ikke, da huset skulle bygges, og borgerne forlangte et rigtigt rådhus mmed tårn. Dette er historien om rådhuset, der fylder 75 år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her