Speedwaylandstræner varsler VM-udrensning
Speedwaylandstræner Anders Secher overvejer at smide flere etablerede kørere af holdet, der skal til hold-VM.
Etablerede kørere som Hans Andersen, Bjarne Pedersen og Kenneth Bjerre kan være på vej til en fyreseddel på det danske speedwaylandshold, som i juli gerne skal være med i finalen af hold-VM i Sverige.
Landstræner Anders Secher har udtaget en bruttotrup på 10 kørere, hvor de tre kørere ganske vist er med, men det er slet ikke sikkert, at de kommer med i den endelige trup på fem kørere.
- De fire grand prix-kørere er alle med i truppen, men de har desværre ikke alle "medvind på cykelstien" - og det er nødvendigt for at komme på landsholdet, siger Anders Secher i en pressemeddelelse.
- Nicki Pedersen ser, som den eneste af grand prix-kørerne, ud til at være sikker på en af pladserne, siger Anders Secher.
- Ud over grand prix-kørerne så presser Niels Kristian Iversen og Leon Madsen kraftigt på. Niels Kristian Iversen er nærmest flyvende i både Polen, Sverige og England, som er nogle af de stærkeste ligaer i verden, siger landstræneren.
Danmarks bruttotrup ser således ud: Nicki Pedersen, Niels Kristian Iversen, Leon Madsen, Michael Jepsen Jensen, Hans Andersen, Peter Kildemand, Bjarne Pedersen, Mikkel B. Jensen, Mikkel Michelsen og Kenneth Bjerre.

Mario Götze går glip af CL-finale mod Bayern

Tolke må søge asyl i Danmark
Skat og bilbranchen slås om demobiler
"På grænsen til det uanstændige," lyder det efter afgørelse fra Skatterådet. Læs artikel
Oldinge jagter hinanden på Mount Everest
To bjergbestigere på 80 og 81 år kappes i disse dage om aldersrekorden på verdens højeste bjerg. Læs artikel
Fem ugers regn på under et døgn
Borgmester vil tjene penge på hashsalg
Frank Jensen forventer overskud, hvis Københavns Kommune skal sælge hash. Usmageligt, siger Venstre. Læs artikel


