*

 

Håndboldslutrunde

Verdens bedste Mikkel Hansen er tilbage

Danmark smadrede Ungarn og tager maksimumpoint med over i mellemrunden.

DRESLING JENS

Gdansk

De danske tilskuere kan sagtens begynde at undersøge flyafgange og lede efter ledige hoteller i Krakow, hvor finaleweekenden afvikles.

Godt nok venter en mellemrunde først med tre opgør imod Spanien, Sverige og Tyskland. 

Kampfakta:

Danmark-Ungarn 30-22 (18-10)

Stilling undervejs: 5-1, 6-3, 10-3, 14-7, 17-9, 18-12, 21-14, 26-19, 29-20, 30-22

Topscorer for Danmark: Mikkel Hansen, 9 mål

Topscorer Ungarn: Peter Hornyak, 5 mål

Men Danmark kan komme rigtig langt ved det her mesterskab. Det beviste holdet med en overbevisende indsats onsdag aften imod Ungarn, der blev rykket midt over med 30-22.

Mikkel Hansen var tilbage i storform efter et par middelmådige kampe.

Torsdag rejser det danske landshold sydpå til Wroclaw, hvor mellemrunden skal spilles.

De danske tilskuere kan sagtens begynde at følge med, og dem er der mange af i Polen.

I 1983 sneg fagforeningsaktiviteten Lech Walesa sig i forklædning ind til en Europa Cup-kamp imellem Lechia Gdansk og Juventus. Inde på stadion smed han kostumet og stod i midten, da tilskuerne begyndte at hylde den forbudte bevægelse Solidaritet, der var en nøglebrik i det kommunistiske styres fald i Polen.

Mesterlig Mikkel svarede kritikerne igen

Onsdag aften var der mange tilskuere i forklædning i Ergo Arena i Gdansk, og de kunne brøle frit hele kampen. Det var danskere i nissehuer og med klaphatte. De hyldede de danske spillere, og der var masser at feste over i første halvleg.

I de to første kampe har Danmark været noget sløve i første halvleg, og først sat tingene på plads til sidst. Imod Ungarn var der power fra start. Danmark fik også flere kontrascoringer, selvom Niklas Landin ikke havde så mange redninger.

Den store forskel på Danmark version 3.0 og i de to første kampe var Mikkel Hansen. Han stemplede ind ved EM.

»Skal vi have en chance, skal jeg til at spille lidt bedre,« udtalte Mikkel Hansen på hviledagen efter to halvsløje kampe.

Onsdag aften løftede han sit spil til vanligt Mikkel Hansen-niveau. Det vil sige 6 mål og 7 målgivende afleveringer, alene i første halvleg. Han nåede op på 9 mål. Mads Christiansen var også glimrende.

Landstræner efter EM-storsejr: Det var en fest

Danmark førte 6-1 og øgede til 11-4, inden de to hold gik til pause ved stillingen 18-10.

Overmagten var så voldsom, at hidsigproppen på den ungarske bænk, Talant Dujshebaev, nærmest resignerede allerede i første halvleg. Cheftræneren havde lagt en taktik, der ikke virkede. Han stillede med to stregspillere i hele første halvleg, og så var planen at spille en form for basketball. Tempoet blev taget ud af angrebet, og så satsede de ungarske bagspillere på at lægge bløde bolde ind til stregene, der på egen hånd skulle sno sig fri.

I teorien en spændende løsning, men i praksis duede det ikke. 

De danske forsvarsspillere kom i vejen for de fleste indspil, og Ungarn havde ikke mange andre ideer. 209-manden Laszlo Nagy lignede en fyr, der ikke gad spille håndbold. Han bevægede sig med samme intensitet, som når man ligger i et spabad, der er lidt for varmt. Han skød ikke, og han dækkede dårligt op.

Holdkammerat: Mikkel Hansen viste verdensklasse

  Det danske angreb blev styret af Mads Mensah Larsen, der fik chancen som playmaker fra kampens start. Førstevalget Rasmus Lauge ikke har været overbevisende, ligesom han også sad over tirsdagens træning, fordi han var sløj.

Inden EM begyndte var Rasmus Lauge førstevalg som playmaker, men Mads Mensah Larsen har indtil videre været den bedste på den position. Onsdag aften den rolle har noget

Fløjen Casper U. Mortensen fik chancen fra start efter meget begrænset spilletid i de to første kampe. Han var tændt og beviste med at par hurtige mål, at han næppe kommer til at gå arbejdsløs længe. Han leder efter en ny klub, fordi den tyske klub HSV Handball har drejet nøglen om. Han spillede hele kampen, og det samme gjorde Lasse Svan Hansen i den anden side.  

Der var ingen grund til at ændre på holdet. Man kunne dog undre sig over, at der ikke var flere minutter til Peter Balling og en spiller som Alexander Lynggaard slet ikke kom på banen, fordi hvornår skal han så bruges. 

I anden halvleg kom Ungarn lidt tættere på, men spændende blev det aldrig. Der var en mærkelig stemning i hallen, lidt tam. Landstræner Gudmundur Gudmundsson var nærmest den, der levede sig mest ind i det. Målscoren trækkes med over i mellemrunden, og intet overlades til tilfældighederne.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport

Pytlick har lært sig at sige pyt

Jan Pytlick er tilbage som klubtræner i dansk kvindehåndbold, men hvordan i alverden finder han dog motivation i en middelgod kamp foran 550 tilskuere, når han har stået med høj puls i to OL-finaler og endda har vundet dem begge? Og hvordan har han det med Dansk Håndbold Forbund, der fyrede ham som træner for kvindelandsholdet uden at opnå bedre resultater bagefter?
Annonce
Stillingen - VM for kvinder, Gruppe A
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Montenegro
5
149-113
9
2
Ungarn
5
146-121
8
3
Danmark
5
134-113
6
4
Serbien
5
144-132
5
5
Japan
5
118-138
2
6
Tunesien
5
108-182
0
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Bedre styr på byggeprojektet: Sådan holder man planen
Dårlig planlægning, mangel på aftaler, forkert valg af håndværkere og uforudsete ekstraregninger kan få byggeprojektets økonomi og tidsplan til at skride. Vi guider her til, hvordan man kan undgå det. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her