*


Håndboldslutrunde

Danmark vandt smal EM-sejr over Montenegro

Danmark var kæmpefavorit, men måtte slide hårdt for at hente en smal sejr over undertippede Montenegro.

Gdansk

Det kan godt være, at EM bliver spillet i Polen, men det kan man ikke mærke som dansker. Der blev talt mere dansk end polsk i Ergo Arena i Gdansk mandag aften. Hallen var også var pyntet med danske flag og i højtalerne var der Nik og Jay, Birthe Kjærs gummibåd og Re-Sepp-ten.

Hjemmebanedommere var der trods alt ikke, men alligevel formåede Danmark at hive en smal sejr hjem over Montenegro på 28-26.

Kampfakta:

Danmark-Montenegro 30-28 (14-16)

Stilling undervejs: 4-2, 5-6, 8-9, 9-11, 14-16, 19-17, 20-19, 22-23, 25-26, 29-28

Topscorer for Danmark: Anders Eggert, 6 mål

Topscorer Montenegro: Nemanja Grbovic, 7 mål

Kampens spiller: Anders Eggert, Danmark

For et år siden dummede Danmark sig ved VM, da holdet spillede uafgjort imod Argentina i den indledede pulje. Det blev dyrt senere i turneringen i Qatar. Mandag var Danmark uhyggeligt tæt på at gentage den bommert.

Montenegro: Kampen mod Danmark var en god skole for os

Det danske forsvar kom aldrig i gang, men Mikkel Hansen og Jesper Nøddesbo var der, da det skulle afgøres i de sidste minutter. 

Kampen blev tættere end forventet, og det skyldes, at hverken det danske forsvar eller Niklas Landin i målet havde en god dag.

I anden halvleg blev de to mandskaber ved med at bytte mål som to boksere uden parader. Til sidst var det Danmark der stod på benene. Kevin Møller kom på banen for anden gang i kampen, og han fik vigtige fingre på nogle af de sidste bolde.

EM-debutanten Kevin Møller var stolt: Min største landskamp

Montenegro stillede med tre målmænd. Tre mand i gule trøjer lyste op i klyngen af sorte spilletrøjer, da montenegrinerne inden kampen stod med armene omkring hinanden ved nationalmelodien.

Der var kun brug for en af de tre målmænd til at gøre livet surt for de danske spillere. 

Den ene af de tre keepere fra Montenegro var fremragende. Rade Mijatovic åbnede med at pille to forsøg fra den danske stregspiller Henrik Toft, selvom han begge gange var helt blank på stregen. Senere snuppede han Mikkel Hansen flere gange. Den største danske profil er stadigvæk ikke kommet i gang for alvor ved dette EM. Han lavede kun et mål på seks forsøg før pausen. Til gengæld var han god til at sætte sine holdkammerater op. Han smed en Laudrup-aflevering, altså en kigge-væk-aflevering, ind til Henrik Toft, der endelig fik scoret. Hansen blev bedre i anden halvleg, og han var med til at hive den danske sejr hjem. Hansen var der, da det skulle afgøres.

Montenegros keeper med nummer 1 på ryggen stoppede også bolden med ansigtet, da Lasse Svan Hansen i sidste øjeblik fangede et lidt for langt udkast fra Niklas Landin og i samme bevægelse sendte bolden imod mål. Nøddesbos berømte skruebolde havde han også set video af, han stoppede i hvert fald en af dem med foden. Danskerne haltede efter i første halvleg. 

Møllgaard efter EM-gyser: Vi var for langt nede i gear

Mijatovic havde flere redninger end Niklas Landin, der ikke stod i vejen for meget i første halvdel af første halvleg. I stedet fik andenmålmanden Kevin Møller chancen efter et kvarter, og han indledte med en stor fodparade, men han kunne heller ikke måle sin med keeperen i den anden ende af banen.

Der var en dansker, der var rigtig skarp i første halvleg. Mads Christiansen bliver ofte kritiseret for ikke at være skrap nok i angrebet, men det var han i den grad i kampens indledning, fordi han var med i alle de første fem danske mål. Han samtlige danske åbnede med tre mål på tre forsøg og satte Lasse Svan Hansen op til to scoringer fra fløjen.

Alligevel var Danmark bagud med 14-16 ved pausen.

Rusland dummede sig men blev ikke straffet mod Ungarn

Lige inden kampen blev sat i gang, blev de mange danske tilskuere opfordret til at synge med på klassikeren Sweet Caroline. Den greb danske tilskuere, der skrålede med. Man kom straks til at tænke på Caroline Wozniacki, der mandag morgen blev slået ud af Australien Open, da hun tabte til kasakhisk Julia Putintseva, der blot er nummer 76 i verden. Mandag aften var Danmark mindst lige så stor favorit som Wozniacki.

Det var tæt på, at Danmark lavede en Wozniacki, men holdet slap nådigt fra en sløj indsats.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport

Fodbold uden grænser: Jorden kalder Spanien

Det spanske landshold er i færd med at forny sig uden at give køb på de velkendte dyder. Men nederlaget til Kroatien afslørede, at landstræner Vicente del Bosque endnu ikke er helt i mål.
Annonce
Stillingen - VM for kvinder, Gruppe A
 
HOLD
K
MÅL
POINT
1
Montenegro
5
149-113
9
2
Ungarn
5
146-121
8
3
Danmark
5
134-113
6
4
Serbien
5
144-132
5
5
Japan
5
118-138
2
6
Tunesien
5
108-182
0
Annonce
Biler
Guide til de hemmelige bilnyheder
Der er meget hemmelighedskræmmeri omkring kommende modeller. Vi har jagtet en af de mest hemmelige – og fundet den. 
Se flere
Bolig
Sådan skabte familien Lykke en strandvejsvilla, der forandrede familiens liv
Familien Lykke boede i otte år i deres hus ved Strandvejen i Køge, før de opførte den tilbygning, som forvandlede et småt og ordinært hus til et rummeligt og moderne hjem. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her