*

Håndbold 23.11.2012 kl. 20:51

Ny dansk overraskelse mod Norges OL-mestre

For anden gang på halvanden måned besejrede Danmarks håndboldkvinder rivalerne fra Norge. Denne gang 31-27.

Noges Heidi Løke i nærkamp med Danmarks Susan Thorsgaard under kampen, som Danmark vandt med 31-27. Foto: Marit Hommedal/AP

Man må sige, at det danske kvindelandshold i håndbold i den grad har rejst sig oven på skuffelsen ved OL i London i sommer.

Efter landstræner Jan Pytlicks udrensning blandt de etablerede spillere har Danmark ikke prøvet at tabe, og fredag aften besejrede holdet for anden gang i dette efterår de regerende europa-, verdens- og olympiske mestre fra Norge.

Generalprøve inden EM

Denne gang med cifrene 31-27, og det skete endda på nordmændenes hjemmebane i Bergen ved Golden League-stævnet Møbelringen Cup, der tjener som generalprøve inden EM i Serbien.

Allerede i begyndelsen af oktober i Aarhus viste danskerne, at de ikke er skræmte af de norske jenter.

Dengang vandt Danmark 26-24 over et norsk sekundahold, men fredagens præstation i Bergen var endnu mere imponerende.

Denne gang stillede nordmændene nemlig med hele perlerækken af profiler og med den trup, som i Serbien skal forsvare det EM-guld, som de vandt i Herning i 2010.

Danmark i front hele kampen

Så meget mere imponerende er det, at Pytlicks unge og ikke særligt sammenspillede mandskab kunne hamle op med værterne.

Danskerne tog teten fra start og førte 8-4, og selv om Norge fik udlignet undervejs i første halvleg, førte gæsterne 17-14 ved pausen.

Nordmændene forsøgte hele vejen igennem anden halvleg at få udlignet, men afstanden mellem de to hold blev aldrig mindre end to mål.

Danmark møder lørdag Frankrig, som i sin første kamp i turneringen besejrede Sverige med 24-22.

Pytlick imponeret over sine pigers vildskab

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig overvågning af Fodbold
Annonce
Sport lige nu
Tophistorie

Landsholdets nye treenighed

Tre offensive spillere på det danske landshold er ved at finde hinanden.
forsiden lige nu

Tysk anklagemyndighed: Lubitz holdt sygdom hemmelig

Andenpilot Andreas Lubitz havde en sygeerklæring for den dag, han fløj Airbus-flyet ind i et bjerg.

11.000 danskere har fået pas med fejl i

Borgere i 44 kommuner skal have ombyttet deres nye pas. De risikerer at blive afvist ved paskontrol i udlandet.

Jysk sparekasse opgiver selvstændighed

Stigende kapitalkrav og behov for bredere kompetencer har fået Hals Sparekasse til at fusionere med Sparekassen Vendsyssel.

Bilbranchen jubler: Skat makker ret

Skat siger efter flere års tovtrækkeri nu god for, at bilforhandlerne kan nøjes med at betale afgift af indkøbsprisen på deres demobiler. Bilbranchen jubler over accepten, som man har presset hårdt på for at få igennem.

Cordsen & Co: "Sophie Hæstorp har fået læsterlige bank for den melding"

Debatten om brugerbetaling fik ny næring med S-regionsformandens udmeldinger, som panelet kalder et selvmål midt i en valgkamp.

Aarhus Havn tiltales for at snage i sms'er

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) slipper derimod for tiltale i sag om at læse kranføreres sms-beskeder.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Hårdføre bilspioner jagter de nye biler
På kanten: Ekstrem frost og timers tålmodig venten i camouflagedragt. Det er hverdag for de hårdføre bilspioner, der går langt i jagten på det perfekte billede af hemmelige bilnyheder. 
Se flere