*

Håndbold 31.03.2012 kl. 16:46

Aalborg slog KIF Kolding i slutspilsdrama

Aalborg Håndbold vandt slutspilskampen i Kolding og har kurs mod DM-semifinalerne.

Aalborg Håndbold er kommet flyvende fra start i mændenes DM-slutspil.

Nordjyderne, der kun blev nummer seks i grundspillet, tog et vigtigt skridt mod en DM-semifinale med en 24-22-sejr på udebane over KIF Kolding.

I en dramatisk og målfattig kamp var Kolding aldrig foran, og selv om hjemmeholdet havde chancen for at få et enkelt point ud af opgøret, brændte landsholdsspilleren Lars Christiansen det afgørende straffekast.

Aalborg havde også førertrøjen på det meste af første halvleg, hvor Kolding dog fik udlignet til allersidst, så der ved pausen stod 11-11.

Gæsterne trak fra igen i anden halvleg og førte 17-14, men en dobbeltudvisning betød, at forspringet endnu engang blev udlignet.

I en hektisk slutfase måtte Aalborg sige farvel til Johan Jakobsson efter hans tredje udvisning, ligesom Jonas Larholm blev sat ud af spillet med en skadet finger.

Kolding havde chancen for at få balance i regnskabet et halvt minut før tid ved stillingen 22-23, men Lars Christiansen brændte fra syvmeterstregen på sin tidligere holdkammerat i Kolding, den norske målmand Ole Erevik.

Mens resultatet altså lover godt for Aalborgs semifinalechancer, er Kolding omvendt kommet i problemer.

Med nederlaget i Viborg forleden har sydjyderne fortsat kun de to point, som man fik med over i kraft af andenpladsen i grundspillet.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Sport nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Fuld fart frem – de borgerlige er klar til højere fartgrænser

De borgerlige vil lade biler på landet køre 90 km/t. samt hæve farten på motorvejene for trailere og campingvogne. Socialdemokraterne er delvis enige – FDM jubler.

PFA giver baghjul til konkurrenterne på afkast

Nye sammenlignelige nøgletal fra pensionsbranchen viser, at PFA er løbet fra konkurrenterne i de seneste tre år.

Slagteriselskabet Danmark er en realitet

Danish Crown og Tican fusionerer. Dermed skaber de reelt det, som progressive ledere i landbruget har drømt om i årtier.

Amerikanske narkobetjente holdt "sex-fester" i Colombia

Betjente fra det amerikanske narkopoliti festede på narkokartellers regning, lyder det i rapport.

Norwegian og EasyJet ændrer cockpitregler efter flystyrt

Fremover skal der altid skal være to personer i cockpittet i de to selskaber. SAS afventer rapport fra ulykke.

Kontroversiel anti-homolov vedtaget i amerikansk stat

Guvernør afviser kritik, efter at han torsdag underskrev opsigtsvækkende lov.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce