*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Håndbold 24.03.2012 kl. 21:30

AGK videre i Champions League

Selv om AG København kørte på halv kraft, vandt danskerne over svenske Sävehof.

Svenskerne gik hårdt til Mikkel Hansen. AG København vandt dog med 26-24 over IK Sävehof. Foto: Polfoto

AG København spillede sig lørdag aften endeligt videre til kvartfinalerne i Champions League, da holdet vandt 26-24 over IK Sävehof i en fremragende kulisse med fuldt hus i Brøndby Hallen.

Som forventet var der aldrig tvivl om, hvorvidt AG København ville gå videre til kvartfinalerne i Champions League, men lørdagens sejr blev ikke sikret i lige så sikker stil som sejren på ni mål i Sverige.

AG København kom således skidt fra start i returkampen med mange fejl og kun tre mål i de første 13 minutter, så træner Magnus Andersson måtte tage en tidlig time out i sjette minut.

Svensk føring

IK Sävehof var gode til at udnytte AG Københavns fejl på kontraangreb, og svenskerne var længe foran med tre-fire mål.

Det kunne være blevet til mere, men svenskerne faldt i kadence og i kraft af en stærk Kasper Hvidt i målet samt en god offensiv slutspurt i første halvleg, stod der 14-12 til AG København ved pausen.

I anden halvleg optrådte hjemmeholdet mere koncentreret og holdt dermed IK Sävehof bag sig med en konstant føring på to-tre mål.

Rotation

Det gav anledning til rotation blandt AG Københavns spillere, så blandt andre Mikkel Hansen og Kasper Hvidt blev sparet i kampens slutfase. Således fik målmand Peter Henriksen hjemmebanedebut for AG København og kvitterede med flere fine redninger.

Han var dermed med til at gøre det danske mesterhold klar til kvartfinalerne i Champions League. Med sejren holder klubben liv i målsætningen om deltagelse i Final4, men først venter kvartfinalen, som der trækkes lod til på tirsdag.

AG København spiller sin første kvartfinale i Champions League den 21. april i Parken.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Sport nyhedsoverblik
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce