*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Håndbold 23.03.2012 kl. 15:05

Knæskade stopper ung målslugers sæson

Viborgs landsholdsfløj Casper U. Mortensen er knæskadet og kommer næppe på banen mere i denne sæson.

Sæsonen er formentlig slut for Viborg HK's Casper U. Mortensen, efter at den talentfulde fløjspiller har pådraget sig en skade i det ene knæ.

Mortensen, der sluttede grundspillet som den næstmest scorende af alle i Herre Håndbold Ligaen, faldt uheldigt ned på knæet i den sidste grundspilskamp mod Skjern forleden, og det har nu vist sig, at han har fået en revne i den ene menisk.

Viborg HK forventer, at det bliver nødvendigt at foretage en mindre operation i knæet, og det vil med sikkerhed betyde, at man ikke kan råde over den talentfulde spiller i slutspillet.

Skaden betyder også, at Casper U. Mortensen går glip af to A-landskampe mod Tyskland i begyndelsen af april, som landstræner Ulrik Wilbek ellers havde udtaget ham til.

Uheldet i kampen mod Skjern bliver dermed det sidste, Viborg-publikummet får at se til den flittigt scorende fløj, der allerede har skrevet kontrakt med BSV i næste sæson, hvor han skal afløse Fredrik Petersen.

Casper U. Mortensen er noteret for 145 mål i grundspillet og er dermed kun overgået af Chris Jørgensen fra Nordsjælland Håndbold i kampen om topscorerprisen.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Sport nyhedsoverblik
Sport lige nu
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce