*

Håndbold

Se Aalborgs spillere i vild guldjubel

Se hvordan Aalborg Håndbold fejrede klubbens DM-guld.

Der var guldregn og champagne, da Aalborg Håndbold søndag blev dansk mester i herrehåndbold.

Fløjspilleren Buster Juul, der blev nordjysk topscorer med ni mål, rystede over hele kroppen, mens han støttede sig til en fadøl ovenpå 32-25-sejren på udebane over Skjern.

Med sine ni mål var han med til at sænke Skjern på hjemmebane og sikre DM-guld til Aalborg.

»Det er helt ubeskriveligt. Jeg har villet vinde et DM så meget, siden jeg kom til klubben, og har været tæt på flere gange. Men i denne sæson har vi haft sådan en sult,« sagde Buster Juul, der kom til Aalborg i 2013.

Han var klar på en fest af de helt store.

»Nu skal vi feste, og jeg ved ikke, hvor det ender. Jeg håber bare klubbens ejer sender os til Las Vegas,« sagde Buster Juul efter kampen.

Det kunne Aalborgs direktør Jan Larsen ikke love, men han var mindst lige så jublende glad som spillerne. Han stod op i samtlige 60 minutter og levede med i kampen fra det ene hjørne af hallen, og han kastede sig ud i jubelscenerne allerede et par minutter før sidste fløjt.

»Jeg er bare så stolt over, at vi spillede så godt med et ungt hold imod et meget rutineret hold i en heksekedel her i Skjern,« sagde Jan Larsen.

Efter 26-26 i det første opgør kunne Skjern med en sejr i hel fyldt Skjern Bank Arena have sikret sig guldet, men hjemmeholdet fandt aldrig storspillet frem. Aalborg sammensatte en perfekt kamp med scoringer fordelt over hele holdkortet, og en del flere redninger end Skjern.

»Aalborg er det bedste hold set over hele sæsonen og var det også i dag. Der var desværre lidt klasseforskel i dag,« sagde Kasper Søndergaard efter kampen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Sport
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her