*

Håndbold

FCM-kvinder tog bronze med sikker sejr i Viborg

Håndboldkvinderne fra FC Midtjylland vandt søndag DM-bronze med en sikker sejr over Viborg HK.

Håndboldkvinderne fra FC Midtjylland sikrede sig søndag bronze i Primo Tours Ligaen efter en overbevisende sejr ude mod Viborg HK i det andet af maksimalt tre bronzeopgør mellem de to mandskaber.

Efter sejr på hjemmebane i kamp ét vandt midtjyderne med 30-22 i kamp to og hjemtog dermed bronzemedaljerne.

Allerede ved pausen duftede det af en afgørelse.

FCM-kvinderne var overlegne i de første 30 minutter og kunne gå i omklædningsrummet med en føring på 14-9 efter at have været foran gennem hele halvlegen.

Landsholdsanfører Stine Jørgensen var en evig kilde til problemer for Viborg-forsvaret. Den stærke FCM-venstreback hamrede seks mål i kassen før pausen.

Viborg formåede aldrig at genskabe spændingen i de sidste 30 minutter.

Med et kvarter igen var forskellen ni mål, og FCM begyndte at spare flere spillere.

Det aflyste den helt store lussing, men medaljerne var for længst placeret.

Med bronzemedaljerne har FCM trådt et enkelt trin ned ad podiet i hver af de seneste to sæsoner.

I 2015 blev det til guld, det blev skiftet ud med sølv i 2016, og i år måtte man altså nøjes med bronze trods suveræn sejr i grundspillet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Sport
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her