*

Håndbold

KIF Kolding-sag kan være afgjort inden sidste runde

Det er uvist, om KIF-sagen om ulovlig brug af træner bliver afgjort inden sidste spillerunde.

Onsdag spilles sidste runde i herrernes bedste håndboldliga, men det er fortsat uvist, om det bliver spillet på banen, der sætter det sidste punktum.

Baggrunden er, at der endnu ikke er truffet en afgørelse i sagen om KIF Kolding Københavns ulovlige brug af træneren Antonio Carlos Ortega, og sker det ikke inden sidste spillerunde, kan der tegne sig et kaotisk billede af grundspillet.

- Ingen afgørelse endnu. Parterne har frist indtil i morgen klokken 12, skriver advokat Karsten Madsen, formand for håndboldens ankeinstans, i en sms til TV2 Sport tirsdag aften.

Sagen handler om, at den spanske træner sad på bænken mod Skive, Sønderjyske og Mors-Thy, uden at klubben havde tilladelse til at bruge ham.

Det takserede Dansk Håndbold Forbund, DHF's, disciplinærudvalg i første omgang til en bøde på 100.000 kroner.

Skive, Sønderjyske og Mors-Thy var dog ikke tilfredse med den straf. De tre klubber ønsker, at KIF fratrækkes fem point, som holdet opnåede i kampene mod de tre klubber, og derfor har man protesteret over afgørelsen.

Det er her, alle nu afventer en afgørelse, så man ved, hvad der er op og ned, inden sidste runde spilles.

Parterne har således frist til klokken 12.00 onsdag middag.

I Skive venter man også utålmodigt på, om sagen bliver lukket. Her oplyser klubbens direktør Peter Andersen til TV 2 Sport, at han har fået opfattelsen af, at sagen skulle blive afgjort onsdag eftermiddag.

- Jeg har efterspurgt en tidshorisont fra vores advokat, men jeg har simpelthen ikke hørt noget. Det er jo egentlig blevet en ærgerlig sag for alle i dansk håndbold, så lad os håbe, at vi kan få den lukket og komme videre, siger Peter Andersen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: En venstre uppercut i synet på den kreative klasse

Ole Bjerg, lektor i filosofi og økonomi, Copenhagen Business School
Vi kan til nød klare den kritik, der kommer fra højre og ovenfra, som da Anders Fogh lancerede sit opgør med ”smagsdommeri”.
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Sport
Annonce
Interview: »Letbanen er den bedste løsning – også i fremtiden«
Teknikrådmand Kristian Würtz (S) vil arbejde for et grønt islæt på letbanens næste etape. Trods kritik af kørestrømsmaster og skred i både budget og tidsplan på den første etape, mener han stadig, at letbanen er den bedste transportløsning i fremtiden. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her