*

 

Håndbold

Ligatopscorer er ikke længere førstevalg på landsholdet

Kristina Kristiansen har ikke fået meget spilletid i håndboldkvindernes afgørende OL-kvalifikationskampe.

Kristina "Mulle" Kristiansen er publikums yndling, når hun løber på banen sammen med de andre kvinder på det danske håndboldlandshold.

Men under OL-kvalifikationsturneringen i Aarhus i weekenden har det været begrænset med spilletid i de afgørende kampe for den lille playmaker, der er topscorer i den danske liga og ellers tidligere har været det klare førstevalg som spilstyrer på landsholdet.

- Stine Jørgensen har vist sig at være en rigtig dygtig spilstyrer, som styrer spillet på den måde, jeg gerne vil have det. Det er det, jeg hæfter mig mest ved. Og så arbejder vi videre med Kristina Kristiansen, siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

Han lægger ikke skjul på, at Nykøbing Falster-spilleren har noget at arbejde med, hvis hun skal tilbage som hans førstevalg på playmaker-posten.

- Ind imellem bliver det en lille smule for hektisk, og det snakker vi om hele tiden.

- Til hendes ros skal det siges, at det er gået fint til træning i denne samling, så jeg er fortrøstningsfuld og regner med, at vi får det til at fungere, siger landstræneren.

Selv kan Kristina Kristiansen ikke pege på, hvorfor hun ikke blev brugt mere på banen i de to første OL-kvalifikationskampe mod Rumænien og Montenegro.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har fået så meget spilletid. Det er jo noget, Klavs (Bruun Jørgensen, red) bestemmer, så det må I spørge ham om, siger hun.

Nykøbing Falster-spilleren er dog ikke skuffet over den nye landstræner, som overtog posten fra Jan Pytlick for godt ni måneder siden.

- Jeg er glad for Klavs (Bruun Jørgensen, red) som træner. Han er en god træner og skal nok få bygget et godt hold op, siger Kristina Kristiansen.

Det lykkedes ikke for Danmark at kvalificere sig til OL i Brasilien til sommer. Næste store opgave for landsholdet bliver derfor EM i Sverige til december.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Viden
»Pragteksemplar af et studie«: Kan hjælpe mod sygdom, som op mod 15 pct. lider af
Stort dansk studie afslører, hvordan tarmbakterier opfører sig, når de interagerer med hinanden. Samspillet kan sammenlignes med et fodboldhold, hvor nogle bakterier er Ronaldo, mens andre er på bænken. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her