*

Håndbold

Lindberg holder EM-fokus trods kaos i klubben

Manglende løn og truende konkurs i HSV får ikke rutinerede Hans Lindberg til at miste fokus frem mod EM.

Ved årsskiftet var det tredje måned i træk, hvor håndboldspillerne i HSV Handball i Hamburg ikke fik løn ind på kontoen fra klubben.

Den tyske topklub er helt ude i de økonomiske tove, og det rammer blandt andre landsholdets garvede højrefløj Hans Lindberg, som er på kontrakt i klubben.

Selv om han og holdkammeraterne, der også tæller landsholdskollega Casper U. Mortensen og Allan Damgaard, er blevet kompenseret lønmæssigt i de tre måneder, som de har krav på gennem spillernes forsikring, så er fremtiden i Hamburg ekstremt usikker.

- Vi har ingen meldinger omkring, hvordan det ser ud med fremtiden, siger Hans Lindberg.

Den store uro på klubfronten har dog ingen indvirkning på hans evne til at holde fokus på det kommende EM i Polen, forsikrer han.

- Det bliver ikke så svært, tror jeg. Jeg har en agent, som tager sig af de andre ting, som hvis jeg for eksempel er nødt til at skifte klub, siger danskeren.

- Jeg har også været med til så mange slutrunder snart, så jeg tror ikke, det bliver noget problem for mig. Eller det ved jeg, det ikke gør.

Skulle det ende med, at han er nødt til at forlade klubben, som han har repræsenteret i ni år, så føler han, at han har vist et niveau, som bør gøre ham attraktiv for flere klubber.

- Det synes jeg, at jeg har gjort hele tiden nede i Tyskland, hvor jeg er nummer to på topscorerlisten. Så jeg tror egentlig, de fleste klubber godt ved, hvad jeg står for kvalitetsmæssigt og spillemæssigt, lyder det fra højrefløjen.

Hvorvidt Hans Lindberg ønsker at blive i HSV, hvis klubben undgår konkurs, kan han ikke sige, da der stadig er mange mulige scenarier.

- Det kan være, klubben har halvdelen af det budget, man har i år. Det kan også være, den har dobbelt så meget. Jeg ved det ikke. Det kan også være, den ikke eksisterer, siger Lindberg og slår ud med armene for at understrege sin fortvivlelse.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Analyse: Nogen skal stække Team Sky

Chris Froome og hans holdkammerater kvalte Tour de France og sørgede for et af de mindst medrivende cykelløb længe. Og det kan Tour-direktøren Christian Prudhomme ikke leve med.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her